Problemer med at angive falske navne? En forklaring af præcedens for personlighedsrettigheder og navne

Personlighedsrettigheder er rettigheder, der skal beskyttes i det daglige liv, såsom liv, krop, frihed og ære. Den japanske forfatnings artikel 13 (Japansk forfatnings artikel 13) garanterer disse rettigheder.

Personlighedsrettigheder har mange aspekter, og det er forstået, at et navn er inkluderet i personlighedsrettighederne som en “ret til navn”.

Men er det en krænkelse af personlighedsrettighederne at angive et falsk navn?

“Navnet alene” synes oprindeligt at være uafhængigt af en persons karakter, dyd, ry og kredit.

Er det en krænkelse af personlige rettigheder at angive et falsk navn?

Der er en sag, der drejer sig om rettighederne til dette navn.

Sagsøgeren har anlagt sag mod det sagsøgte firma, fordi de i deres månedlige magasin har angivet falske oplysninger om sagsøgerens navn og fødested, hvilket har skadet sagsøgerens personlige rettigheder, herunder omdømme og ære. Sagsøgeren kræver erstatning og offentliggørelse af en undskyldningsannonce fra det sagsøgte firma.

Eksempler på tvister om rettigheder til ære og navn

I majudgaven 2006 af månedsmagasinet ‘WiLL’ blev der offentliggjort en artikel, der hævdede, at Socialdemokratiets respons på spørgsmålet om nordkoreanske bortførelser af japanere var utilstrækkeligt. I artiklen blev der sat en titel som “Socialdemokratiets æresformand, der bad om frigivelsen af bortførelsesudføreren Shin Kwang-soo”, og det blev antydet, at den falske påstand om, at Takako Doi’s rigtige navn er “Lee Ko-sun” og at hun er af halvøoprindelse, som var blevet spredt på internettet, var sand. Artiklen blev offentliggjort under redaktørens navn.

Doi’s side hævdede, at “artiklen er en grundløs fabrikation, der er skabt på baggrund af ensidige spekulationer uden at interviewe Doi, og at det har krænket hendes personlige rettigheder, herunder hendes omdømme og ære”. De sagsøgte magasinet og andre for at kræve en undskyldningsannonce i fem nationale aviser og 10 millioner yen (ca. 600.000 danske kroner) i erstatning.

Begge parters påstande

Sagsøgeren hævdede, at indholdet af artiklen var falsk af følgende grunde:

Hun blev født som den anden datter af japanske forældre og voksede op som en ægte ‘Kobe-borger’. Efter sin første valgsejr har hun modtaget intensiv støtte fra lokale vælgere og er blevet genvalgt 12 gange i træk, og har fungeret som medlem af parlamentet i 36 år.

Ikke desto mindre hævder artiklen falskeligt, at sagsøgerens fødested er den koreanske halvø, og at hendes navn er et koreansk navn. Dette benægter direkte sagsøgerens liv og handlinger indtil i dag, og for dem, der tror, at artiklen er sand, vil alle sagsøgerens sociale og politiske aktiviteter, herunder hendes personlighed, blive fyldt med falskhed, og hendes sociale anseelse kan falde drastisk, hævdede hun.

Desuden hævdede sagsøgeren, at det er klart, at hendes personlige rettigheder, herunder hendes ære og kredit, som en ægte ‘Kobe-borger’, er blevet krænket.

Derfor hævdede hun, at handlingen med at offentliggøre og udgive artiklen ikke kun skader hendes ære, men også krænker hendes personlige rettigheder og interesser, der skal beskyttes juridisk, og udgør en ulovlig handling.

Mod dette hævdede sagsøgte, at de faktiske omstændigheder, som artiklen påpeger, er, at sagsøgeren er fra den koreanske halvø, og at hendes rigtige navn er “Lee Ko-sun”, som følger:

Disse fakta er i sig selv irrelevante for en persons karakter, dyd, ry og kredit, og de bør ikke tages i betragtning, når man vurderer sagsøgerens evne og kvalifikationer til at udføre sit job, selv i lyset af hendes sociale status. De hævdede, at disse faktorer på ingen måde sænker den objektive vurdering, som sagsøgeren modtager fra samfundet, og at artiklen ikke kritiserer sagsøgeren for at have forfalsket hendes fødested eller nationalitet, og det er klart, at den ikke giver indtryk af, at alle sagsøgerens handlinger er fyldt med falskhed.

Det er en påstand, at påpegningen af, at sagsøgeren er fra den koreanske halvø, og at hendes rigtige navn er ‘Lee Ko-sun’, ikke sænker sagsøgerens sociale anseelse.

Domstolens afgørelse

Domstolen vurderede først, om den pågældende beskrivelse kunne siges at indikere en faktisk nedgang i sagsøgerens sociale omdømme. Artiklen hævder hovedsageligt, at sagsøgerens rigtige navn er “Lee Koosun”, og at han kommer fra den koreanske halvø, hvilket kan siges at være objektive, værdineutrale fakta. Domstolen anerkendte, at disse beskrivelser kunne siges at nedbringe den sociale vurdering.

Men,

I denne artikel kritiseres Socialdemokraternes holdning til de nordkoreanske bortførelser af japanske borgere. Set i lyset af en almindelig læsers normale opmærksomhed og læsemetode, kan det siges, at denne artikel indikerer, at sagsøgeren er fra den koreanske halvø og at hans rigtige navn er koreansk, som en af årsagerne til, at Socialdemokraternes reaktion på de nordkoreanske bortførelser af japanske borgere ikke var tilstrækkelig. Dette giver indtrykket af, at sagsøgeren, der har været medlem af Underhuset i mange år og endda har fungeret som formand for Underhuset og leder af Socialdemokratiet, har prioriteret interesserne i sit hjemland frem for sikkerheden og andre interesser for det japanske folk, hvilket er uacceptabelt for en japansk politiker. Det er klart, at dette nedsætter sagsøgerens sociale omdømme.

Kobe District Court, Amagasaki Branch, 13. november 2008 (2008)

Domstolen anerkendte æreskrænkelse. Med hensyn til navnet,

Et navn er grundlaget for at blive respekteret som individ og er et symbol på individets personlighed. Det er naturligt for en person at se sit eget navn og fødested som vigtige elementer i sin personlighed og at have en stærk tilknytning til disse (det er klart fra det samlede indhold af argumenterne, at sagsøgeren har en stærk tilknytning til sit eget navn og fødested). Selvom denne artikel angiver værdineutrale fakta om navnet og fødestedet, kan det siges, at artiklen krænker sagsøgerens æresfølelse og personlige interesser, da den tydeligt beskriver falske fakta.

Samme som ovenfor

Domstolen anerkendte, at selvom artiklen angiver værdineutrale fakta om navnet og fødestedet, kan rettighederne i forbindelse med navnet, som er en del af personlighedsrettighederne, blive krænket. Domstolen beordrede sagsøgte til at betale 2 millioner yen i erstatning, men fandt det ikke nødvendigt at offentliggøre en undskyldningsannonce på grund af det lave salgstal.

Desuden støttede Osaka High Court den første instans’ dom og afviste sagsøgtes appel. Højesteret viste også støtte til dommene i første og anden instans og afviste sagsøgtes appel, hvilket gjorde dommen endelig.

Eksempler hvor kun rettigheder vedrørende navne blev bestridt

Der blev i februar 2016 postet en artikel på et diskussionsforum kaldet textream, som engang blev drevet af Yahoo! JAPAN. Artiklen handlede om en person, der havde forladt en virksomhed i Miyagi-præfekturet, og lød: “Lad os bringe Mr. XXX, den tidligere direktør for firma A, også kendt som ZZZZ, en koreansk bosat i Japan, tilbage til hovedkvarteret!”

I juni 2017 sendte den pågældende person et brev til Yahoo! JAPAN, hvor han hævdede, at “oplysningerne om, at jeg er en koreansk bosat i Japan, er falske, og dette har alvorligt krænket mine personlige og æresrettigheder”. Han anmodede om, at der blev truffet foranstaltninger for at forhindre udsendelse af artiklen, og vedlagde en kopi af hans familie register certifikat.

Men i september samme år afviste Yahoo! JAPAN at fjerne artiklen, hvilket førte til, at den pågældende person i november indgav en retssag, hvor han krævede, at artiklen blev fjernet, og at han blev betalt erstatning for den lidte tort.

Parternes argumenter

Den pågældende person hævdede, at artiklen falsk påstod, at han var en koreansk bosat i Japan, at ZZZZ var hans alias, og at XXX var hans rigtige navn. Han argumenterede for, at selvom en falsk påstand om en persons navn og oprindelsessted ikke nødvendigvis nedvurderer personens sociale status, bør det stadig betragtes som en krænkelse af personens personlige rettigheder (personlige interesser), da det er naturligt for en person at have en stærk tilknytning til sit navn og oprindelsessted. Han krævede, at artiklen blev fjernet, og at han blev betalt erstatning for tort på grundlag af ulovlig handling.

Yahoo! JAPAN, på den anden side, hævdede, at artiklen opfordrede til at bringe den pågældende person tilbage til hovedkvarteret, hvilket kunne tolkes som, at han var en værdifuld medarbejder for virksomheden. Derfor mente de, at artiklen ikke nedvurderede hans sociale status. Desuden hævdede de, at der ikke var nogen præcedens i Højesteret eller lavere retsinstanser, der anerkendte retten til at anmode om fjernelse af en artikel baseret på personlige rettigheder i sager som denne. De argumenterede for, at det var umuligt at konkludere med sikkerhed, at artiklen var ulovlig, og at de derfor ikke skulle holdes ansvarlige for tort på grundlag af ulovlig handling for ikke at have fjernet artiklen.

Objektivt set, kan udsagnet “Lad os bringe Mr. XXX, den tidligere direktør for firma A, også kendt som ZZZZ, en koreansk bosat i Japan, tilbage til hovedkvarteret!” ikke betragtes som en positiv artikel. Det synes at være en artikel, der gør nar af og chikanerer den pågældende person ved at hævde, at han er en koreansk bosat i Japan. Det kan derfor siges, at det er en tvivlsom reaktion.

Domstolens afgørelse

Domstolen fastslog først, at det let kunne bevises, at den pågældende person havde japansk statsborgerskab og ikke var en koreansk bosat i Japan, og at hans rigtige navn var ZZZZ og ikke XXX. Domstolen anerkendte, at artiklen indeholdt falske oplysninger om hans navn og oprindelse/nationalitet.

Domstolen henviste til en præcedens fra Højesteret, som er som følger:

“Et navn har en funktion, der gør det muligt at skelne og identificere en person fra andre i samfundet. Samtidig er det grundlaget for, at en person bliver respekteret som individ, og det er et symbol på personens personlighed. Det bør betragtes som en del af personlige rettigheder. Derfor bør en person have en personlig interesse, der kan beskyttes under tortloven, i at blive korrekt kaldt ved sit navn af andre.”

Højesteret, afgørelse af 16. februar 1988

På baggrund af dette fastslog domstolen, at en persons oprindelse/nationalitet generelt forstås at være dybt forbundet med personens personlighedsdannelse, og at det er normalt for en person at have en stærk tilknytning til sin egen oprindelse/nationalitet. Domstolen afviste Yahoo! JAPAN’s argument om, at artiklen “ikke nedvurderede den pågældende persons sociale status”.

“Yahoo! JAPAN hævder, at artiklen opfordrer til at bringe den pågældende person tilbage til firma A’s hovedkvarter, og at det kan tolkes som, at den pågældende person er en værdifuld medarbejder for firma A, og derfor nedvurderer artiklen ikke den pågældende persons sociale status. Men problemet med artiklen er ikke, om den nedvurderer den pågældende persons sociale status, men at den indeholder falske oplysninger om den pågældende persons navn og oprindelse/nationalitet, hvilket krænker hans personlige interesse i at blive korrekt anerkendt af tredjeparter.”

Sendai District Court, afgørelse af 9. juli 2018

Domstolen fastslog, at Yahoo! JAPAN burde have været bekendt med Højesterets præcedens fra 1988, og at det kunne antages, at de vidste, at artiklen indeholdt falske oplysninger om den pågældende persons navn og oprindelse/nationalitet, senest en uge efter, at de havde modtaget dokumenterne vedrørende sagen, dvs. den 1. juli 2017. Domstolen anerkendte den pågældende persons ret til erstatning for tort indtil den dag, hvor mundtlige argumenter i sagen blev afsluttet, dvs. den 10. maj 2018, til en sats på 15.000 yen pr. måned. Domstolen beordrede betaling af 154.838 yen (beregning: 15.000 yen x 10 måneder + 15.000 yen / 31 dage x 10 dage) og fjernelse af artiklen.

Ifølge Yahoo! JAPAN’s argumenter, selvom en person er udsat for chikane og falske påstande om sit navn og oprindelse/nationalitet, bør personen tåle det, hvis det ikke nedvurderer personens sociale status. Men retten til at blive korrekt anerkendt af tredjeparter med hensyn til ens navn og oprindelse/nationalitet er en rettighed, der omfatter ære og troværdighed, og der er absolut ingen grund til at beskytte ytringsfriheden for dem, der fremsætter falske påstande og chikanerer andre.

https://monolith.law/reputation/provider-liability-limitation-law-reques[ja]

Opsummering

Selv hvis det ikke er et problem, om din sociale vurdering falder, når du udsættes for bagvaskelse, uretfærdige angreb eller chikane, kan der være tilfælde, hvor du kan hævde personlige rettigheder ud over æresrettigheder.

Selvom du tror, at det ikke falder ind under æreskrænkelse, bedes du konsultere en erfaren advokat.

Introduktion til vores kontors tiltag

Monolis Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og lovgivning. I de senere år har information om rygteskader og bagvaskelse, der er spredt på nettet, forårsaget alvorlig skade som et “digitalt tatovering”.

Information om falske navne kan også forårsage uoverskuelig skade, hvis den ignoreres. Vores kontor tilbyder løsninger til håndtering af sådan information på nettet. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

https://monolith.law/digitaltattoo[ja]