Er ærekrænkelse gældende for bagvaskelse på Twitter's låste konti? Forklaring af to retspraksis

Twitter er som standard indstillet til at offentliggøre tweets ved registrering. Men for brugere, der ikke ønsker at vise deres tweets til fremmede, eller som kun ønsker at bruge Twitter til kommunikation inden for deres egen gruppe, giver Twitter mulighed for at gøre tweets private. Dette er funktionen kendt som “låste konti”.

Der er mange forskellige forbrydelser, der kan begås via Twitter-tweets, men hvordan behandles de i retten, når der er tale om bagvaskelse fra en låst konto? Vi vil forklare to retspræcedenser omkring Twitter’s låste konti.

Hvad er en låst konto?

På Twitter bruges betegnelsen “låst konto” ikke. Tweets med en nøgleikon kaldes “private tweets”.

Når du gør dine tweets private, vil du modtage anmodninger fra brugere, der ønsker at følge dig. Du kan enten godkende eller afvise disse anmodninger.

Dine tweets, inklusive permanente links til tweets, vil kun blive vist for dine følgere. Desuden kan dine følgere ikke retweete eller kommentere dine tweets ved hjælp af retweet-knappen. Derfor, ved at have en låst konto, kan du forhindre dine tweets i at blive spredt, og du vil ikke være i stand til at sprede dem, selvom du ønsker det.

Det vigtigste punkt er, at tweets fra en låst konto ikke vises i Twitters søgefunktion, og de vil heller ikke blive fanget af søgemaskiner (som Google og Yahoo!). Kun du og dine følgere kan søge efter private tweets på Twitter.

Selvom det er meget praktisk, hvis du sender et svar til nogen, der ikke følger dig, vil du kunne se det tweet, du har sendt, men den person, der modtager det, vil ikke kunne se det. Du vil ikke være i stand til at se og kommentere på tweets fra folk, du ikke følger gensidigt, med en låst konto.

Så hvilke juridiske problemer kan opstå, hvis du laver et indlæg, der skader andres omdømme, med en sådan låst konto? Lad os forklare nogle eksempler nedenfor.

Nøglebundne konti og fornærmelser

Overtrædelse af æresfølelser, også kendt som fornærmelser, er i retspraksis defineret som “en krænkelse af den subjektive ære, dvs. den subjektive vurdering, som en person har af sin egen personlige værdi, som er en interesse, der fortjener juridisk beskyttelse. Fornærmelser, der overskrider de grænser, der er accepteret i samfundet, såsom udtryk, der er ekstremt vulgære eller fornærmende, eller ærekrænkende, udgør en ulovlig handling, der er adskilt fra ærekrænkelse, da de krænker personlige rettigheder” (Højesteret, 13. april 2010 (2010 i den gregorianske kalender)).

Ærekrænkelse og fornærmelse er begge “forbrydelser mod ære”, men ærekrænkelse er i straffeloven defineret som:

“Den, der offentligt fremstiller fakta og krænker en persons ære, skal straffes med fængsel i op til tre år eller bøde på op til 500.000 yen, uanset om faktaene er sande eller ej.”

Straffelovens artikel 230 (Ærekrænkelse)

Og fornærmelse er i straffeloven defineret som:

“Den, der offentligt fornærmer en person, selv uden at fremstille fakta, skal straffes med tilbageholdelse eller bøde.”

Straffelovens artikel 231 (Fornærmelse)

Ærekrænkelse er en forbrydelse, der begås ved at påpege sande eller falske fakta i en offentlig situation (offentligt), hvor mange mennesker vil komme til at kende dem, og dermed sænke en persons sociale vurdering. Fornærmelse (krænkelse af æresfølelser) er en forbrydelse, der begås ved at fornærme en person i en offentlig situation (offentligt), hvor mange mennesker vil komme til at kende det, uden at påpege fakta. Lad os se på en retssag, der omhandler fornærmelser begået på en nøglebundet konto.

Retssagens forløb

Der var en sag, hvor sagsøgeren, der havde lidt psykisk smerte på grund af, at sagsøgte, en ven fra gymnasietiden, havde offentliggjort sagsøgerens billede på Twitter og skrevet noget, der krænkede sagsøgerens æresfølelser, sagsøgte sagsøgte for erstatning på grundlag af en ulovlig handling.

Sagsøgeren modtog en skærmdump af Twitter’s direkte beskedskærm, der var gemt som et billede, via Instagram’s chat-skærm fra en tredjepart. Billedet viste sagsøgeren og hendes barn, og på den nøglebundne konto “@○○”, som sagsøgeren ikke fulgte, var der tweets som:

• Holstein
• Serious birthing machine = impossible =
• She’s given birth to four kids, she’s seriously a birthing machine
• She’s 36, right? LOL. Apparently, she’s called an old hag by the high school students at the part-time family restaurant. Well, of course.
• She’s a real ugly fatso

Sagsøgeren hævdede, at disse tweets ikke kun krænkede hendes ret til eget billede, men også ærekrænkede hende ensidigt, og dermed udgjorde en ulovlig handling over for hende.

Mod dette hævdede sagsøgte, at selvom sagsøgerens æresfølelser blev krænket, var det på grund af handlingen fra den tredjepart, der informerede sagsøgeren om indlægget på den nøglebundne konto, og ikke på grund af sagsøgtes handling. På den anden side hævdede sagsøgeren, at på grund af Twitter’s natur, er indlæg konstant tilgængelige for følgere at se, og kan nemt spredes gennem retweets eller kopiering og indsættelse. Derfor er indlægget, uanset om kontoen er offentlig eller ej, en handling, der gør indholdet tilgængeligt for et ubestemt antal tredjeparter, og da det var sagsøgte, der lavede indlægget, udgør sagsøgtes indlæg en handling, der krænker sagsøgerens æresfølelser.

Domstolens afgørelse

Domstolen anerkendte først, at beskrivelserne i det pågældende indlæg krænkede sagsøgerens æresfølelser. Men domstolen anerkendte ikke, at fornærmelse (krænkelse af æresfølelser) var begået af følgende grunde:

“Den konto, ‘@○○’, som sagsøgte brugte, var en såkaldt nøglebundet konto, og indholdet af indlæggene på denne konto var konstant privat, og kun et begrænset antal følgere, som sagsøgte havde givet tilladelse til, kunne se indholdet. Da det er anerkendt, at sagsøgeren ikke var en af disse følgere, selvom sagsøgte lavede det pågældende indlæg, betyder det ikke, at sagsøgte informerede sagsøgeren om indholdet af indlægget, og det kan ikke siges, at en ulovlig handling af krænkelse af æresfølelser over for sagsøgeren er begået ved det pågældende indlæg.”

Tokyo District Court, 29. maj 2019 (2019 i den gregorianske kalender)

Domstolen konkluderede, at da sagsøgte ikke havde informeret sagsøgeren om indholdet af indlægget, havde sagsøgte ikke krænket sagsøgerens æresfølelser. Med andre ord, bare fordi sagsøgte havde skrevet noget, der kunne krænke sagsøgerens æresfølelser, kunne det ikke anerkendes, at en ulovlig handling over for sagsøgeren var begået.

Desuden sagde domstolen, at selvom der var nogen som den tredjepart, der tilfældigvis informerede sagsøgeren og sendte et billede, der var gemt som en skærmdump af den skærm, de havde set, kunne det ikke siges, at det pågældende indlæg havde potentialet til at blive spredt til et ubestemt antal tredjeparter, og det kunne heller ikke siges, at sagsøgte havde forudset muligheden for spredning.

Endelig sagde domstolen, at det ikke kunne udelukkes, at sagsøgeren selv havde offentliggjort billedet på Instagram, så bare fordi sagsøgte havde offentliggjort det pågældende billede på Twitter, kunne det ikke anerkendes, at sagsøgte havde krænket sagsøgerens ret til eget billede. Derfor blev sagsøgerens krav om krænkelse af retten til eget billede også afvist, og alle sagsøgerens krav blev afvist.

Nøglebundne konti og ærekrænkelse

Sagens forløb

I marts 2016 blev rock-idolgruppen “○○” dannet, og en af medlemmerne, sagsøgeren, sagsøgte en anden medlem af “○○”, sagsøgte, der forlod gruppen i slutningen af juni 2019. Sagsøgeren hævdede, at sagsøgte havde krænket hans ære ved at tweete på sin Twitter-konto den 2. juli samme år, ① “Åh, stoppede du med at arbejde på det lesbiske bordel i Shinjuku?” og yderligere, sammen med et billede af sagsøgeren, ② “Kunne du ikke vise dette billede i Akihabara’s butikstype refleksologi og spørge om det?” Sagsøgeren krævede erstatning for ærekrænkelse.

Sagsøgeren hævdede, at de pågældende tweets antydede, at sagsøgeren havde arbejdet eller stadig arbejdede i en sexbutik, selvom sagsøgeren aldrig havde arbejdet i en sådan butik. Dette ville ifølge en almindelig læser sænke sagsøgerens sociale status. Sagsøgeren påpegede også, at sagsøgtes konto, hvorfra tweetsene blev sendt, havde omkring 500 følgere, hvilket gjorde det muligt for et ubestemt antal personer at se tweetsene.

Sagsøgte hævdede derimod, at kontoen, hvorfra tweetsene blev sendt, var en nøglebunden konto, og at kun personer, som sagsøgte havde godkendt (gode venner), kunne se tweetsene. Sagsøgte hævdede, at tweetsene blot var en måde at klage over sagsøgeren til sine gode venner.

Det blev ikke specifikt nævnt i dommen, men det ser ud til, at sagsøgeren var en af følgerne af sagsøgtes nøglebundne konto og derfor kunne se tweetsene.

Domstolens afgørelse

Domstolen fastslog først, at tweetsene var rettet mod sagsøgeren, og at en almindelig læser ville forstå, at tweetsene antydede, at sagsøgeren havde arbejdet eller stadig arbejdede i en sexbutik. Domstolen anerkendte, at tweetsene betydeligt sænkede sagsøgerens sociale status.

Med hensyn til det faktum, at det var en nøglebunden konto, sagde domstolen:

Sagsøgte hævder, at kontoen, hvorfra tweetsene blev sendt, var en såkaldt nøglebunden konto, og at kun personer, som sagsøgte havde godkendt (gode venner), kunne se tweetsene. Sagsøgtes argument er, at tweetsene ikke var offentlige og derfor ikke sænkede sagsøgerens sociale status. Men på tidspunktet for tweetsene var der flere personer, som sagsøgte havde godkendt (og som derfor kunne læse tweetsene). Desuden var det op til sagsøgte at afgøre, hvem der skulle godkendes. Selvom en person ikke var godkendt på tidspunktet for tweetsene, kunne personen senere blive godkendt og dermed kunne læse tweetsene. Desuden kunne personer, som sagsøgte havde godkendt, nemt sprede tweetsene til andre ved at kopiere dem. Derfor kan det siges, at tweetsene havde potentialet til at blive spredt til et ubestemt antal personer. Derfor påvirker sagsøgtes argument ikke vores konklusion om, at tweetsene betydeligt sænkede sagsøgerens sociale status.

Tokyo District Court, 19. juni 2020

Domstolen afviste argumentet om, at en nøglebunden konto mangler offentlighed. Selvom domstolen ikke nævnte det specifikke antal “omkring 500”, anerkendte den, at der var flere personer, som sagsøgte havde godkendt. Over for sagsøgtes argument om, at det var en nøglebunden konto, påpegede domstolen:

• At det var op til sagsøgte at afgøre, hvem der skulle godkendes, og at selvom en person ikke var godkendt på tidspunktet for tweetsene, kunne personen senere blive godkendt og dermed kunne læse tweetsene.
• At personer, som sagsøgte havde godkendt, nemt kunne sprede tweetsene til andre ved at kopiere dem.

Domstolen anerkendte, at tweetsene havde potentialet til at blive spredt til et ubestemt antal personer og dermed krænke sagsøgerens ære. Dog tog domstolen højde for, at tweetsene blev sendt fra en nøglebunden konto, at “den primære læsergruppe var begrænset”, og at der kun var to tweets. Domstolen beordrede sagsøgte til at betale 200.000 yen i erstatning, 20.000 yen i advokatgebyrer, i alt 220.000 yen.

Selvom tweetsene på tidspunktet kun blev set af “primære læsere” og ikke blev spredt til et ubestemt antal personer, var der en mulighed for, at de kunne blive spredt til “sekundære læsere”. Dette er en anden vurdering end den, der blev foretaget i “Tokyo District Court, 29. maj 2019 (2019)” med hensyn til offentlighed og potentialet for spredning.

Opsummering

Med hensyn til låste konti er der kun blevet afsagt to afgørelser fra lavere retsinstanser i løbet af det sidste år. Det er interessant at se, hvilke afgørelser der vil følge, og hvordan de vil blive bedømt, hvis de går til højere retsinstanser. Uanset hvad, bør man undgå at tænke, at “det er okay at sige hvad som helst, fordi det er en låst konto”.

Introduktion til vores kontors tiltag

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og lovgivning. I de senere år har information relateret til rygteskader og bagvaskelse, der er spredt på nettet, forårsaget alvorlig skade som et “digitalt tatovering”. På vores kontor tilbyder vi løsninger til håndtering af “digitale tatoveringer”. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.