Er det en krænkelse af ophavsretten at repostere (retweete) billeder, der er blevet uploadet uden tilladelse?

Sociale medier er blevet et vigtigt værktøj for informationsformidling, ikke kun for enkeltpersoner, men også for virksomheder. At bruge tiltalende billeder i kommunikationen kan være effektivt for public relations og salgsfremmende aktiviteter, men hvis disse billeder er brugt uden tilladelse fra tredjeparter, kan virksomheden utilsigtet påtage sig risikoen for ophavsretskrænkelser. Især kan medarbejderes tankeløse retweets eller delinger udvikle sig til situationer, der skader hele virksomhedens omdømme.

I denne artikel vil vi undersøge det vigtige spørgsmål: “Kan en virksomhed blive holdt ansvarlig for ophavsretskrænkelser, hvis de spreder billeder postet uden tilladelse?” Vi vil forklare dette ved hjælp af faktiske eksempler og relevante retsafgørelser under japansk lov.

Forholdet mellem spredning på sociale medier og ophavsret i Japan

Sociale medier er et vigtigt kommunikationsværktøj for både individer og virksomheder i den moderne verden, hvor information spredes i et øjeblik. Men på grund af deres høje spredningsevne opstår der ofte problemer relateret til ophavsret. Især værker som billeder og videoer bliver let kopieret og repostet, hvilket fører til, at de spredes på måder, som rettighedshaverne ikke har tilsigtet.

Ophavsretsloven giver ophavsmænd til værker forskellige rettigheder og forbyder handlinger, der krænker disse rettigheder. Det er vigtigt at forstå, at ophavsretskrænkelser kan finde sted ikke kun ved forsæt, men også ved uagtsomhed eller uvidenhed.

Hvad er de juridiske aspekter af “spredning” på sociale medier? To af de mest relevante rettigheder er “reproduktionsretten” og “retten til offentlig transmission”.

Reproduktionsretten er retten til at kopiere eller printe et værk. Når man bruger funktioner som retweets eller deling for at vise et billede på sin egen konto, bliver billedet midlertidigt kopieret som cache-data for at blive vist på en informationsbehandlingsenhed, hvilket kan krænke reproduktionsretten.

Retten til offentlig transmission er retten til at sende eller gøre et værk tilgængeligt for offentligheden via internettet eller andre kommunikationslinjer. Når man retweeter eller deler, så ens følgere eller et ubestemt antal personer kan se et billede, kan det involvere retten til offentlig transmission.

Relateret artikel: Forholdet mellem offentliggørelse af fotos uden samtykke og ophavsret[ja]

Sagen om Tweets og Retweets på Twitter (nu kendt som X)

At uploade ophavsretligt beskyttet materiale uden tilladelse på internettet og sociale medier overtræder ophavsretsloven. Men hvad sker der, når man retweeter et tweet med et billede, der er blevet uploadet uden tilladelse?

Der findes en retsafgørelse fra den japanske højesteret, som fastslår, at selv når man retweeter et andet brugers tweet med et billede i overensstemmelse med Twitters (nu X) funktioner, kan det potentielt krænke ophavsretten.

I denne sag var sagsøgeren en professionel fotograf. Sagsøgeren havde tilføjet teksten “Ⓒ (ophavsretsnavn)” i hjørnet af et billede af en liljekonval og havde offentliggjort dette billede på sin egen hjemmeside. På grund af en ulovlig upload af dette billede af liljekonvallen anmodede fotografen om afsløring af afsenderoplysninger fra Twitter Inc., som dengang drev Twitter (herunder den japanske filial Twitter Japan Co., Ltd. og hovedkontoret Twitter Inc.) (Firma- og produktnavne er som de var på det tidspunkt).

En ukendt person A havde uden sagsøgerens tilladelse uploadet billedfilen af det pågældende foto som sin profilbillede. Dette resulterede i, at billedfilen automatisk blev gemt og vist på en URL til lagring af Twitter-profilbilleder, og fotografiet blev vist på A’s tidslinje.

En ukendt person B havde fra sin konto tweetet med billedfilen af det pågældende foto uden sagsøgerens tilladelse. Dette førte til, at billedfilen automatisk blev gemt og vist på en URL til lagring af Twitter-tweetbilleder, og fotografiet blev vist på URL’en for det pågældende tweet samt på B’s tidslinje.

Ukendte personer CDE havde hver især retweetet B’s tweet, hvilket resulterede i, at fotografiet blev vist på CDE’s respektive tidslinjer.

Sagsøgeren hævdede, at visningen af fotografiet fra konti A og B krænkede retten til offentliggørelse (ophavsretslovens artikel 23, stk. 1). Twitter Inc. bestridte ikke, at handlingen med at indstille et billede som profilbillede og at tweete billedet selv uden tilladelse udgjorde en krænkelse af retten til offentliggørelse. Det omdiskuterede punkt i sagen var CDE’s retweet-handlinger. Der blev argumenteret for, om retweets førte til en visning af fotografiet og dermed en krænkelse af sagsøgerens ophavsret eller ej.

Relateret artikel: Ophavsret og forfatterskab ved fotoopslag[ja]

Sagsøgerens og sagsøgtes argumenter under japansk ret

Sagsøgeren hævdede krænkelser af:

• Retten til offentlig transmission
• Retten til at bevare værkets integritet
• Retten til navneangivelse
• Retten til at beskytte ære og omdømme

Lad os se nærmere på hver af disse krav.

Sagsøgeren argumenterede for, at ikke kun personen, der havde slået et billede op med en tweet, men også dem, der retweetede det, krænkede rettigheder som retten til offentlig transmission ved at vise det uautoriserede billede på deres tidslinje gennem en retweet.

Desuden hævdede sagsøgeren, at når et billede-tweet vises på tidslinjen gennem en retweet, bliver det automatisk beskåret (såkaldt “inline linking”), og at denne beskæringshandling krænker retten til at bevare værkets integritet (ifølge ophavsretslovens artikel 20, stk. 1). Retten til at bevare værkets integritet refererer til retten til ikke at få sit værk eller dets titel ændret mod sin vilje.

Yderligere hævdede sagsøgeren, at beskæringen gjorde det umuligt at identificere ophavsmandens navn, hvilket også udgjorde en krænkelse af retten til navneangivelse.

Endvidere argumenterede sagsøgeren for, at retweet-aktionen gav seerne det forkerte indtryk, at sagsøgerens fotografi var et “værk af lav værdi, der kunne bruges uden tilladelse”, hvilket krænkede retten til at beskytte ære og omdømme (ifølge ophavsretslovens artikel 113, stk. 6).

Over for disse påstande hævdede Twitter, at “retweetere ikke selv sender billedet (fotografiet) data, og at de kun sender data, der er uafhængige af fotografiet, så det udgør ikke en krænkelse af retten til offentlig transmission.”

Twitter modsagde også sagsøgerens påstand om, at den automatiske beskæring udgjorde en krænkelse af ophavsmandens personlighedsrettigheder, som følger:

• Da beskæringen sker på internetbrugerens computer på grund af Twitters specifikationer, er det internetbrugeren, og ikke retweeteren, der er den handlende part, og derfor udgør retweeteren ikke en krænkelse af retten til at bevare værkets integritet eller retten til navneangivelse.
• Beskæringen sker automatisk og mekanisk af Twitters system for at vise flere billeder naturligt og uden problemer på en begrænset skærm, så det er en “uundgåelig” (ifølge ophavsretslovens artikel 20, stk. 2, nr. 4) ændring, og derfor udgør det ikke en krænkelse af retten til at bevare værkets integritet.
• Det er ikke sandsynligt, at en retweet af et opslag vil nedbringe sagsøgerens objektive ære og omdømme, så retten til at beskytte ære og omdømme er ikke etableret.

Relateret artikel: Hvad er ophavsmandens personlighedsrettigheder og beskyttelse af ære eller omdømme?[ja]

Afgørelse fra Tokyo Distriktsdomstol: Sagsøgers krav afvist

1. instans ved Tokyo Distriktsdomstol vurderede CDE’s retweet som følger:

• Ved retweet-aktionen blev der automatisk oprettet en inline-link til URL’en i den pågældende tidslinje, hvilket resulterede i, at billedfilens data blev sendt direkte til brugerens computer eller anden enhed fra URL’en.
• Da der ikke blev sendt nogen data om omsætningsoplysninger til hver URL, og der heller ikke blev sendt sådanne data fra URL’en til brugerens enhed, anses den pågældende retweet-aktion ikke i sig selv for at sende eller gøre det muligt at sende de nævnte data.

Ud fra ovenstående konkluderede domstolen, at der ikke var tale om en offentlig transmission. Ligeledes blev det fastslået, at der på grund af retweet-mekanismen ikke blev foretaget nogen ændring af billedfilerne, og derfor var der ikke tale om en krænkelse af retten til at bevare værkets integritet. Det blev også fastslået, at der ikke var tale om en krænkelse af retten til navngivelse, da retweeterne ikke havde præsenteret eller tilbudt det pågældende fotografi til offentligheden.

Desuden hævdede sagsøgeren, at transmissionen af billedfilen fra omsætningsinformationens URL til klientcomputeren via den pågældende retweet-aktion udgjorde en automatisk offentlig transmission, og at retweeterne skulle betragtes som ansvarlige for denne, hvilket ville udgøre en krænkelse af retten til offentlig transmission.

Men da det var B, der havde uploadet billedfilen til Twitters server og dermed gjort det muligt at foretage en offentlig transmission, skulle B betragtes som den ansvarlige for nævnte transmission. Domstolen pålagde derfor A og B at afsløre oplysninger om afsenderen, men afviste at pålægge CDE at afsløre den tilsvarende e-mailadresse (Tokyo Distriktsdomstols afgørelse fra den 15. september 2016 (Heisei 28)).

Sagsøgeren var utilfreds med dette og appellerede afgørelsen.

Afgørelse fra den Japanske Intellektuelle Ejendomsretlige Højesteret: Delvis anerkendelse af sagsøgers krav

I anden instans har den Japanske Intellektuelle Ejendomsretlige Højesteret fastslået, at det ikke er muligt at betragte retweeterne som hovedaktører i krænkelsen af offentlig transmission af ophavsretligt beskyttet materiale begået af CDE, og at retweet-aktiviteten ikke har gjort det lettere at udføre selve den automatiske offentlige transmission, hvorfor det heller ikke er muligt at anerkende retweeterne som medvirkende til overtrædelsen.

Desuden blev det slået fast, at da kun data blev transmitteret i forbindelse med det ophavsretligt beskyttede fotografi, kan det ikke siges, at retweeting har medført en kopi af værket, og derfor blev en krænkelse af kopieringsretten også afvist. Eftersom der ikke blev anerkendt en krænkelse af offentlig transmission, var der heller ingen grundlag for at anerkende medvirken til en sådan overtrædelse, og dermed blev første instans’ afgørelse opretholdt.

På den anden side blev der foretaget en undersøgelse af krænkelsen af ophavsmandens personlighedsrettigheder. Med hensyn til retten til at bevare værkets integritet blev det fastslået, at billedet kunne betragtes som et værk i henhold til ophavsretsloven, da det kreativt udtrykker tanker eller følelser og hører under litteratur, videnskab, kunst eller musik. Men da billedet som følge af retweet-aktiviteten blev ændret i position og størrelse, da det blev vist på CDE’s konto, blev det anerkendt, at retweeterne havde ændret billedet, og dermed blev en krænkelse af retten til at bevare værkets integritet anerkendt. Desuden blev det fastslået, at da den professionelle fotograf, som er appelant, ikke længere blev krediteret ved visningen, kunne det siges, at retweeterne havde krænket appelantens ret til at få sit navn vist i forbindelse med offentliggørelsen eller præsentationen af værket, og dermed blev en krænkelse af retten til navneangivelse også anerkendt.

Den Japanske Intellektuelle Ejendomsretlige Højesteret afviste også argumentet fra de anklagede om, at ændringerne som følge af retweet-aktiviteten var ‘uundgåelige’ ændringer i henhold til ophavsretslovens artikel 20, stk. 4, idet retweet-aktiviteten bestod i at retweete et tweet, der indeholdt billedfilen af fotografiet uden appelantens tilladelse på konto 2, og derfor kunne de ændringer, der fulgte med denne handling, ikke anerkendes som ‘uundgåelige’ ændringer.

Med hensyn til retten til at bevare værdighed og omdømme blev der ikke anerkendt nogen krænkelse. Begrundelsen var, at selvom fotografiet blev vist sammen med karakterer fra Sanrio og Disney, kunne det ikke umiddelbart give det indtryk, at det var et værk af lav værdi eller et billigt værk, som man kunne bruge uden tilladelse.

Som et resultat blev Twitter Inc. beordret til at afsløre e-mailadresserne på ejerne af konto A, B og CDE (Den Japanske Intellektuelle Ejendomsretlige Højesteret, 25. april 2018 (Heisei 30)).

Twitter Inc. var utilfreds med denne afgørelse og appellerede, hvilket førte til, at en anmodning om tilladelse til at appellere blev accepteret, og sagen vil derfor blive forelagt for Japans Højesteret.

Højesterets afgørelse: Anerkendelse af krænkelse af retten til navneangivelse under japansk lov

Højesteret i Japan har i sin afgørelse udelukket krænkelse af retten til at bevare identitet fra appelmulighederne og har udelukkende truffet afgørelse om krænkelse af retten til navneangivelse.

Twitter Inc. argumenterede i deres påstande, at hver enkelt retweeter ikke har brugt ophavsretligt beskyttet materiale gennem deres retweets, og derfor ikke har “stillet eller præsenteret værker for offentligheden” i henhold til artikel 19, stk. 1 i den japanske ophavsretslov. Desuden, hvis en bruger besøger de pågældende websteder og klikker på billederne i retweet-artiklerne, kan de se det originale billede med navneangivelsen, hvilket betyder, at retweeterne har angivet ophavsmandens navn “i overensstemmelse med den måde, hvorpå ophavsmanden allerede har vist det” (samme paragraf, stk. 2). Derfor hævdede de, at den oprindelige domstols afgørelse, som anerkendte krænkelse af retten til navneangivelse gennem retweets, var baseret på en fejlagtig fortolkning og anvendelse af ophavsretsloven.

Imod dette har Højesteret anerkendt krænkelsen af retten til navneangivelse og afvist appellen.

Grundene til dette inkluderer følgende to punkter:

• Selvom det er muligt at se det originale billede med navneangivelsen ved at klikke på det viste billede, er navneangivelsen kun tilgængelig på en separat webside fra den, hvor billedet vises.
• Brugere, der besøger websiden, vil ikke se ophavsmandens navn, medmindre de klikker på billedet, og der er ingen omstændigheder, der tyder på, at brugerne normalt ville klikke på billedet.

Derfor konkluderede Højesteret, at det faktum, at man kan se det originale billede med navneangivelsen ved at klikke på det viste billede, ikke betyder, at retweeterne har angivet ophavsmandens navn.

Med denne afgørelse blev den oprindelige dom fra Intellectual Property High Court bekræftet, hvilket betyder, at retweets kan udgøre en krænkelse af ophavsmandens personlighedsrettigheder, og at information kan blive afsløret gennem oplysning om afsenderen, selv når man retweeter andres tweets med billeder i overensstemmelse med Twitters funktioner (Højesterets afgørelse den 21. juli i det andet år af Reiwa (2020)[ja]).

Skønt Højesteret udelukkede krænkelse af retten til at bevare identitet fra appelmulighederne og kun traf afgørelse om retten til navneangivelse, kan det være, at så længe krænkelse af retten til navneangivelse er anerkendt, er der anerkendt en krænkelse af rettigheder, og derfor blev retten til at bevare identitet ikke betragtet som væsentlig.

Ikke desto mindre har Intellectual Property High Court afgjort, at “beskæring af et billede kan udgøre en krænkelse af retten til at bevare identitet”, og Højesteret har ikke afvist denne afgørelse. Det kan også argumenteres, at Højesterets synspunkter om retten til navneangivelse er relevante for retten til at bevare identitet.

Konklusion: Konsulter en advokat vedrørende ophavsretskrænkelser på sociale medier

I denne artikel har vi forklaret risikoen for uautoriseret spredning af billeder og ophavsretskrænkelser på sociale medier. Især har en afgørelse fra den japanske højesteret (Reiwa 2 (2020), 21. juli) klart vist, at retweeting kan udgøre en ophavsretskrænkelse, hvilket understreger behovet for forsigtighed ved spredning af information.

Ophavsretten er kompleks, og domme kan variere afhængigt af den enkelte sag. “Jeg vidste det ikke” er ikke altid en acceptabel undskyldning for at undgå ansvar. Hvis du er bekymret for, om din virksomheds brug af sociale medier kan udgøre en ophavsretskrænkelse, eller hvis du allerede er blevet involveret i en ophavsretskonflikt, anbefales det kraftigt, at du hurtigt søger rådgivning hos en advokat.

Relateret artikel: Er brug af skærmbilleder fra Twitter en ophavsretskrænkelse? En forklaring på en dom fra Reiwa 5 (2023)[ja]

Vejledning i foranstaltninger fra vores advokatfirma

Monolith Advokatfirma kombinerer dybdegående erfaring inden for IT og juridiske tjenester, især inden for internettet og lovgivningen. I de senere år har der været en stigende opmærksomhed på ophavsretskrænkelser online. Vores firma har et dedikeret team af erfarne advokater, der udarbejder strategier for at håndtere disse udfordringer. For yderligere detaljer, venligst se den nedenstående artikel.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: IT- og intellektuel ejendomsret for forskellige virksomheder[ja]