Japanske virksomheder bør kende baggrunden for vedtagelsen af den amerikanske 'Super 301-sektion

USA, som er en af Japans primære handelspartnere, vedtog i 1974 den japanske handelslov § 301 og har tidligere implementeret handelssanktioner mod Japan. Det er vigtigt at forstå, hvilke handelssanktioner USA har anvendt, da dette vil være afgørende for virksomheder, der ønsker at udvide deres forretninger i USA fremover.

I denne artikel vil vi forklare baggrunden for vedtagelsen af handelslov § 301 og Super § 301 samt forholdet mellem Japan og USA. Juridiske medarbejdere i virksomheder, der overvejer at udvide deres forretning til USA, bør absolut tage dette til efterretning.

Tilføjelsen af Super 301 til handelsloven artikel 301

Artikel 301 i handelsloven er en del af den amerikanske omfattende handelslovgivning. Den blev indført med det formål at fjerne barrierer for individuelle industrier. Den amerikanske handelsrepræsentation (URTR) undersøger og vurderer, og indleder konsultationer med det pågældende land, hvis handlen anses for at være uretfærdig. Hvis disse konsultationer ikke fører til en løsning, kan præsidenten iværksætte sanktioner såsom at hæve toldsatser.

I modsætning hertil er Super 301 en del af den amerikanske omfattende handels- og konkurrencelov fra 1998. Super 301 betragtes som en styrket version af artikel 301 og fastlægger procedurer for at pålægge sanktioner mod lande, der fører uretfærdige handelspolitikker, for at tvinge dem til at gøre indrømmelser.

Den amerikanske handelsrepræsentation (URTR) identificerer lande med uretfærdige handelspraksisser og overdrevne toldbarrierer og forhandler for at få dem afskaffet. Hvis forhandlingerne ikke fører til ændringer, vil der blive truffet foranstaltninger såsom at hæve toldsatser.

Super 301-bestemmelsen har til formål at rette op på systematiske handelspraksisser

Super 301-bestemmelsen sigter mod at identificere lande, der anvender uretfærdige handelspolitikker, og bruge sanktioner til at tvinge dem til indrømmelser. Den blev især indført for at tage en mere aggressiv handelspolitik over for lande med handelsoverskud, herunder Japan.

Desuden har Super 301-bestemmelsen spillet en stor rolle i den hårde holdning til handelsproblemer under præsident Trumps administration (2017-2021).

På grund af Kinas krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder faldt en ledende økonomisk indikator, der afspejler den amerikanske fremstillingsindustris stemning, til et lavt niveau. Præsident Trump intensiverede sin hårde holdning ved blandt andet at implementere en op til 25% ekstra told på omkring 60% af eksportvarerne for at reducere handelsunderskuddet. Det siges, at den tiltrædende Biden-administration i januar 2021 opretholdt yderligere toldforanstaltninger, såsom 301-tolden, med det formål at modsætte sig Kina.

Imidlertid er der opstået modstand inden for USA, da høje toldsatser blev pålagt amerikanske produkter fra Kina, og virksomheder, der havde opbygget deres forsyningskæder i udlandet, blev tvunget til at revurdere deres strategier.

Japan er et anvendelsesland for Super 301

I 1989 anvendte USA Super 301 over for Japan for at begrænse handelen med supercomputere, kunstige satellitter og træforarbejdningsprodukter. Japan har truffet forskellige foranstaltninger som svar på de amerikanske handelsrestriktioner.

Under et besøg i USA i april 1993 (Heisei 5) blev handelsubalancen mellem Japan og USA det primære emne i diskussionerne mellem præsident Clinton og den japanske premierminister, Kiichi Miyazawa. Præsident Clinton pressede kraftigt på for en reduktion af Japans handelsoverskud, men på grund af langvarige udfordringer med international konkurrenceevne forårsaget af handelsfriktioner mellem Japan og USA samt en stærk yen, fortsatte Japan klogt med foranstaltninger for at opretholde handelsfriktionerne og den høje yen.

Konklusion: En af de love, der bør forstås som grundlag for international forretning

USA har implementeret forskellige politikker, herunder hævning af toldsatser, for at undgå handelsunderskud med deres handelspartnere. Det er vigtigt at forstå den politiske baggrund for handelen mellem Japan og USA gennem sektion 301 og Super 301 i handelsloven.

Desuden, afhængigt af resultatet af præsidentvalget i 2024, kan der forventes yderligere toldsatser, såsom sektion 301-told. Japanske virksomheder, der sourcer eller producerer i Kina og driver forretning i USA, kan stå over for yderligere høje toldsatser, hvilket gør det nødvendigt at holde øje med udviklingen i præsidentvalget.

Vores foranstaltninger hos Monolith Advokatfirma

Monolith Advokatfirma har omfattende erfaring med IT, især internettet, og jura. I de senere år er global forretning blevet stadig mere udbredt, og behovet for juridisk kontrol af eksperter er stigende. Vores firma tilbyder løsninger inden for international juridisk service.

Behandlingsområder hos Monolith Advokatfirma: International jura og udenlandske forretninger[ja]