Hvornår er det tilladt at citere en video? Forklaring af kravene i den japanske ophavsretslov og retspraksis

På videoplatforme som YouTube bliver der dagligt uploadet mange videoer, der tiltrækker folks opmærksomhed. I de senere år er det blevet mere almindeligt at bruge andres videoer på forskellige medier, men formålet og metoderne varierer.

Men mange videoer er beskyttet af ‘ophavsret’ i henhold til den japanske ophavsretslov, og hvis du misforstår formålet eller metoden til brug, kan det resultere i en krænkelse af ophavsretten.

Derfor er det meget vigtigt at kende den korrekte brugsmetode, der ikke krænker ophavsretten.

I denne artikel vil vi forklare kravene og retspraksis i henhold til ophavsretsloven om, hvornår det er tilladt at citere videoer.

Hvad er “citat” i henhold til ophavsretsloven?

Grundlæggende tankegang i ophavsretsloven

Ophavsretsloven beskytter rettigheder og interesser for ophavsmænd ved at give dem eksklusiv ret til visse anvendelser af deres værker.

Generelt er der to elementer i det, der almindeligvis kaldes “ophavsret”: “ophavsret (ejendomsret)” og “ophavsmænds moralske rettigheder”. Den første beskytter økonomiske interesser (retten til at opnå indtægter fra værket osv.), mens den sidste beskytter personlige interesser (ophavsmænds ære, fastholdelse af integritet osv.).

Ophavsretsloven gør det strafbart at udføre visse handlinger, der er beskyttet som ophavsret eller ophavsmænds moralske rettigheder, uden tilladelse fra ophavsretshaveren.

For eksempel, hvis du downloader en video og uploader den direkte til en blogpost, overtræder du retten til reproduktion og retten til offentlig transmission. Hvis du redigerer videoen, overtræder du også retten til integritet.

Relateret artikel: Forklaring af ophavsretlige overvejelser for populære klipvideoer [ja]

Relateret artikel: Hvad er de juridiske foranstaltninger, hvis ‘hurtige film’ der krænker ophavsretten, er blevet offentliggjort på YouTube? [ja]

På den anden side har ophavsretsloven til formål at “bidrage til udviklingen af kultur”, og i visse tilfælde er ophavsretten begrænset, og det er undtagelsesvis tilladt at bruge værket uden tilladelse fra ophavsretshaveren (dette kaldes juridisk “begrænsning af rettigheder”).

En af de rettighedsbegrænsninger, der især bliver et problem, når man bruger andres videoer, er “citat” (Artikel 32 i den japanske ophavsretslov).

I det følgende vil vi forklare betydningen af “citat” og de krav, der skal opfyldes for at det kan være lovligt.

Betydningen af “citat”

Først og fremmest har Højesteret defineret “citat” som følger:

“Artikel 30, stk. 1, nr. 2 (note: tidligere ophavsretslov, nu artikel 32) tillader fri brug af andres værker, der allerede er udgivet, i ens egne værker inden for rimelige grænser. Det er rimeligt at forstå, at “citat” her betyder at inkorporere en del af andres værker i ens egne værker til formål som introduktion, reference, kritik osv.”

Højesterets afgørelse den 28. marts 1980 (Showa 55) – Civilsamling 34 bind 3 side 244 [Montagefoto sagen]

Med andre ord er “citat” enhver handling, der bruger hele eller dele af andres værker i ens egne værker, og som principielt er en krænkelse af ophavsretten.

Men hvis følgende krav er opfyldt, er det undtagelsesvis ikke en krænkelse af ophavsretten.

Krav for at “citat” kan være lovligt

1. Det skal være i overensstemmelse med “fair praksis”
2. Det skal være inden for “rimelige grænser” i forhold til formålet med citatet
3. Det, der citeres, skal være et “offentliggjort værk”

Det skal være et “offentliggjort værk”

I henhold til ophavsretsloven betyder “offentliggørelse”, at værket er blevet udgivet, eller at det er blevet præsenteret for offentligheden på en bestemt måde af en person, der har fået tilladelse fra ophavsretshaveren.

Derfor betragtes videoer, der er offentliggjort imod ophavsretshaverens vilje, ikke som “offentliggjorte værker”, og citater af sådanne videoer er principielt en krænkelse af ophavsretten.

Det skal være i overensstemmelse med “fair praksis”

Hvis der er en etableret praksis, skal citatet følge denne. For eksempel tillader YouTube’s vilkår citater af videoer ved at indlejre links ved hjælp af en bestemt procedure, men citater ved hjælp af andre metoder kan muligvis ikke opfylde dette krav.

I henhold til ophavsretsloven er der en forpligtelse til at angive kilden (det websted, hvor værket er offentliggjort, navnet på ophavsmanden osv.) når man citerer, men medmindre angivelse af kilden er en etableret praksis, vil overtrædelse af denne forpligtelse ikke nødvendigvis medføre, at dette krav ikke er opfyldt.

Men da der er fastsat en separat strafferetlig sanktion (artikel 122) for overtrædelse af forpligtelsen til at angive kilden, er det under alle omstændigheder sikkert at angive kilden.

Det skal være inden for “rimelige grænser” i forhold til formålet med citatet

Om det kan siges at være inden for “rimelige grænser” afhænger generelt af, om de to følgende krav er opfyldt (Højesteret har også vurderet disse to krav).

• Det skal være klart skelnet mellem den, der citerer, og den, der bliver citeret (klar skelnen)
• Den, der citerer, skal være hovedparten, og den, der bliver citeret, skal være underordnet (underordnet)

I de senere år har det været en stærk opfattelse, at man skal tage hensyn til formålet med brugen, metoden, karakteren af det værk, der bliver brugt, og om der er nogen indvirkning på ophavsretshaveren og i så fald i hvilken grad. Men uanset hvad, er klar skelnen og underordnet stadig vigtige vurderingsfaktorer.

Retssager om citater fra videoer

Lad os se på, hvilke punkter der blev diskuteret i faktiske retssager, og hvilke afgørelser der blev truffet.

Retssager om citater fra videoer til kritiske formål

Oversigt over sagen

Sagsøgeren er et aktieselskab, der producerer og sælger voksenfilm, og havde distribueret en film (med en samlet spilletid på 195 minutter) under sagsøgerens navn på internettet mod betaling.

Imidlertid har en ukendt person (den “pågældende afsender”) kopieret en del af den pågældende sagsøgerfilm og oprettet en video på omkring 10 minutter (den “pågældende afsendervideo”) og uploadet den til FC2 Video (den “pågældende uploadhandling”).

Derfor hævdede sagsøgeren, at deres ret til offentlig transmission (den japanske ophavsretslov artikel 23, stk. 1) var blevet krænket, og anmodede om offentliggørelse af afsenderinformationen fra den tiltalte, der er en transitudbyder.

Stridspunkt: Er den pågældende uploadhandling en lovlig “citat”

(Den tiltaltes argument)

Den tiltalte hævdede, at den pågældende uploadhandling var en lovlig citat i henhold til den japanske ophavsretslov artikel 32, stk. 1.

Det vil sige, formålet med den pågældende uploadhandling var at informere almindelige internetbrugere om, at sagsøgeren krænkede tredjeparters ophavsret, og kritisere dette, og at den pågældende sagsøgerfilm kun blev brugt inden for det omfang, der var nødvendigt for ovenstående formål.

Desuden blev den pågældende afsendervideo kun brugt i omkring 3% af den samlede sagsøgerfilm, hvilket ikke havde nogen negativ indvirkning på sagsøgerens økonomiske fordele, og kilden til den pågældende sagsøgerfilm blev klart angivet, så den pågældende uploadhandling var en retfærdig praksis inden for det legitime omfang, og derfor hævdede de, at det var en lovlig citat.

(Sagsøgerens argument)

Sagsøgeren benægtede formålet med den pågældende uploadhandling, som den tiltalte hævdede.

Det vil sige, hvis det virkelig var til kritiske formål, skulle de kun have citeret den del af den pågældende afsendervideo, hvor sagsøgeren krænkede andres ophavsret, og der skulle ikke være nogen grund til at bruge den del, der ikke har noget at gøre med krænkelse af andres ophavsret. Desuden hævdede de, at de skulle have været i stand til at tage lette foranstaltninger, såsom at kontakte sagsøgeren, i stedet for at uploade videoer som i dette tilfælde.

Og de fortsatte med at modsige som følger.

Først og fremmest er den pågældende afsendervideo kun en redigeret version af den pågældende sagsøgerfilm, og det er klart, at den ikke kan betragtes som et “citat”, og det er tydeligt, at forholdet mellem hoved og underordnet mellem den pågældende afsendervideo og den “citerede værk”, som er sagsøgerens film, ikke er klart.

Desuden reducerer den pågældende afsendervideo efterspørgslen efter betalt visning af sagsøgerens film, så den pågældende uploadhandling kan ikke betragtes som en retfærdig praksis inden for det legitime omfang, og der er ingen plads til at blive lovlig som et citat.

Domstolens afgørelse

Domstolen anerkendte, at sagsøgerens ret til offentlig transmission blev krænket af den pågældende uploadhandling, og om den kunne betragtes som en lovlig citat og derfor ikke ulovlig, blev undersøgt, om den kritiske hensigt, som den tiltalte hævdede, kunne betragtes som en “legitim brug” (den japanske ophavsretslov artikel 32, stk. 1), og domstolen udtalte som følger og afviste den tiltaltes argument.

For at påpege det faktum, at den pågældende musik bruges i den pågældende sagsøgerfilm, er det nok at bruge den del af musikken eller en del af den. Selv når man ser på indholdet i begyndelsen af den pågældende film, er der ingen grund til at bruge begyndelsen af den pågældende film for at påpege det faktum, at den pågældende musik bruges i den pågældende sagsøgerfilm, og det kan ikke anerkendes, at begyndelsen af den pågældende film er nødvendig for at forstå baggrunden for den pågældende musikdel i forhold til påpegningen af ovenstående faktum. Derfor, selvom vi antager, at den pågældende afsender har den kritiske hensigt, som den tiltalte hævder, er der ingen plads til at sige, at brugen af den pågældende sagsøgerfilm, herunder begyndelsen af den pågældende film, i den pågældende afsendervideo er en “legitim brug” i forhold til formålet.

Tokyo District Court, 20. juli 2017 (2017)

Med andre ord, selvom domstolen tog hensyn til den kritiske hensigt, som den tiltalte hævdede, kunne den ikke anerkende, at den pågældende afsendervideo var en minimal nødvendig brug, og at den ikke opfyldte kravene til en “legitim brug” i forhold til formålet med citatet, og derfor anerkendte den ikke den som en lovlig citat.

Og domstolen beordrede den tiltalte, der er en transitudbyder, til at offentliggøre afsenderens information.

Dette gør det muligt for sagsøgeren at kræve erstatning for skader fra den pågældende afsender.

Relateret artikel: Er det muligt at identificere enkeltpersoner ved at afsløre IP-adresser på FC2 Blogs? [ja]

Retssager om citater fra videoer ved at indlejre links

Kan det at indsætte URL’en til en andens video (for eksempel ved at indlejre et citat fra en video) i stedet for at redigere og bruge andres video betragtes som en lovlig “citat”?

Her introducerer vi en retssag (Osaka District Court, 20. juni 2013 (2013)), hvor lovligheden af at citere en video ved at indlejre den blev diskuteret.

I en sag, hvor den tiltalte ulovligt indsatte et link til en video (den “pågældende video”), hvor sagsøgeren er ophavsmanden, som var ulovligt uploadet til Nico Nico Video, på sit eget websted “Rocket News 24” (det “pågældende websted”), udtalte domstolen, at den tiltaltes ovenstående handling ikke kunne anerkendes som en krænkelse af retten til offentlig transmission.

Årsagerne er som følger.

• Når man trykker på afspilningsknappen for den pågældende video, der er uploadet til det pågældende websted, sendes den pågældende video direkte fra Nico Nico Video’s server til seeren uden at gå gennem serveren på det pågældende websted, så det falder ikke ind under “muliggørelse af transmission” eller “instrueret offentlig transmission”
• Det var ikke klart fra indholdet og formen af den pågældende video, at den var ulovligt uploadet, og desuden slettede den tiltalte straks linket, da de modtog en protest fra sagsøgeren, så det var ikke en hjælp til tredjeparters ophavsretskrænkelse

Med andre ord, i denne sag blev det afgjort, at der ikke var nogen ulovlig handling af ophavsretskrænkelse af den tiltalte, selv før det blev afgjort, om det var en “citat”, der undtagelsesvis blev lovlig.

Relateret artikel: Er det OK at indsætte et link til en andens hjemmeside uden tilladelse? Forklaring af ophavsretten til links [ja]

For øvrigt, selvom det ikke blev anerkendt i denne sag, selvom det at citere en video ved at indlejre den ikke anerkendes som en krænkelse af retten til offentlig transmission, skal man være opmærksom på, at det stadig kan krænke ophavsmandens moralske rettigheder (retten til offentliggørelse og retten til navneangivelse).

Punkter at bemærke ved citering af YouTube-videoer

YouTube kræver i sine brugerbetingelser, at dem der uploader videoer, giver andre brugere af YouTube en gratis licens til at bruge videoerne.

Derfor, så længe du bruger YouTube på den måde, de har bestemt, vil du blive betragtet som at have fået tilladelse fra ophavsretshaveren, der har uploadet videoen, og det vil ikke i sig selv være en krænkelse af ophavsretten (og ophavsretsloven).

For YouTube’s bestemte citeringsmetode, se venligst følgende hjemmeside.

Relateret hjemmeside: Indlejring af videoer og afspilningslister [ja]

Når du citerer YouTube-videoer, der indeholder musikværker administreret af JASRAC

Hvis en YouTube-video indeholder musikrelaterede værker, der administreres af ophavsretlige organisationer som den japanske forening for rettigheder til musikværker (JASRAC), skal du under visse betingelser få særskilt tilladelse fra JASRAC.

Du kan kontrollere, om et værk er administreret af JASRAC, ved at søge i en database kaldet “J-WID”. Se venligst følgende hjemmeside.

Relateret hjemmeside: JASRAC Works Information Database [ja]

For information om, hvornår individuel tilladelse er nødvendig, og hvordan man får tilladelse, se venligst beskrivelsen på følgende JASRAC-hjemmeside.

Relateret hjemmeside: Brug af musik i video upload (deling) tjenester [ja]

Den juridiske virkning af forbud mod citater (uautoriseret kopiering)

Hvis der er en bemærkning om forbud mod uautoriseret kopiering på en video, der er blevet citeret, vil det så ikke længere blive anerkendt som en “citat” i henhold til den japanske ophavsretslov (paragraf 32)?

For at sige det lige ud, har en bemærkning om forbud mod uautoriseret kopiering ingen juridisk betydning. Selvom der er en sådan ensidig erklæring, er det lovligt, så længe det opfylder kravene til et “citat” i henhold til ophavsretsloven.

Men det kan være svært at afgøre, om kravene til et “citat” er opfyldt, så det anbefales at konsultere en advokat, hvis det er muligt.

Opsummering: Hvis du har problemer med ophavsret på nettet, bør du konsultere en advokat

“Citat” er tilladt for at beskytte kulturelle produkter som værker, samtidig med at de bruges retfærdigt og gnidningsløst, og bidrager til kulturens udvikling, hvilket er i overensstemmelse med formålet med ophavsretssystemet.

Ud fra de ovennævnte eksempler kan det siges, at den juridiske risiko er ret lav, hvis du blot indlejrer et link til en video på dit eget websted eller på sociale medier.

Men hvis du genindsender eller redigerer en video, kan det være en krænkelse af ophavsretten, så det er nødvendigt at undersøge individuelt, om der er nogen begrænsninger på ophavsrettigheder, såsom “citat”.

Udover citater af videoer, har vi en detaljeret forklaring på citater af tekster og billeder i artiklen nedenfor.

Relateret artikel: Eksempler på ‘ophavsret’ hvor citater er forbudt (tekst og billede version) [ja]

Da betingelserne for citat er strengt defineret, er det ofte svært at afgøre, om det er en krænkelse af ophavsretten. Konsulter en erfaren advokat.

Introduktion til vores tiltag

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og lovgivning. I de senere år har intellektuel ejendomsret, især ophavsret, tiltrukket stor opmærksomhed, og behovet for juridisk kontrol er stigende. Vi tilbyder løsninger relateret til intellektuel ejendom. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

Monolith Advokatfirmas områder: IT og intellektuel ejendomsret for forskellige virksomheder [ja]