Juridisk ansvar ved brug af billeder og lignende, der fejlagtigt antages at være frie materialer

Jeg forestiller mig, at du muligvis bruger gratis materialer til knapper eller ikoner på hjemmesiden, som du har oprettet i din virksomhed. I sådanne tilfælde kan du søge efter billeder ved hjælp af søgemaskiner, for eksempel ved at søge efter “gratis materiale billede” eller “ophavsretsfrit billede”, og du kan bruge de billeder, der vises som et resultat.

Men det er faktisk en risikabel handling at antage, at et billede, der vises i en søgemaskine, er gratis materiale og bruge det til knapper eller ikoner. Dette skyldes, at de billeder, der vises i en søgemaskine, ikke nødvendigvis er gratis materialer, og der kan være billeder, der kræver tilladelse til brug. Derudover kan der være billeder, der faktisk ikke er gratis materialer, blandet ind på hjemmesider, der introducerer gratis materialer. Derfor vil jeg i denne artikel forklare det juridiske ansvar, der opstår, når du bruger billeder, som du troede var gratis materialer, men som faktisk ikke er det.

https://monolith.law/corporate/points-of-using-free-materials[ja]

https://monolith.law/corporate/quote-text-and-images-without-infringing-copyright[ja]

Den juridiske ansvar, der kan opstå, hvis du bruger billeder osv., som du tror er gratis materiale, men som ikke er det

Hvis du bruger billeder osv., som du tror er gratis materiale, men som ikke er det, kan du potentielt modtage krav fra rettighedshaveren for at krænke ophavsretten, som følger:

1. Erstatningsansvar baseret på ulovlig handling (Japansk Civillov § 709)
2. Krav om ophør af krænkende handlinger osv. (Japansk Ophavsretslov § 112)

Erstatningsansvar baseret på ulovlige handlinger ①

I henhold til artikel 709 i den japanske civillov er det fastsat, at “den, der forsætligt eller uagtsomt krænker andres rettigheder eller interesser beskyttet ved lov, skal erstatte den skade, der er forårsaget deraf.” Hvis du bruger billeder, som du troede var gratis, men som ikke er det, kan det siges, at du har “krænket” ophavsretten, som er “andres rettigheder”. Desuden, da du ikke kan modtage licensgebyrer, som du normalt ville have kunnet, hvis dit værk blev brugt uden tilladelse, kan det siges, at der også er opstået “skade”. Bemærk, at artikel 114 i den japanske ophavsretslov (Copyright Law) fastsætter regler for beregning af skade i tilfælde af ophavsretskrænkelse.

Men hvis du er i positionen som den person, der har brugt billeder, som du troede var gratis, men som ikke er det, vil du sandsynligvis ønske at hævde, at “jeg troede, det var gratis materiale, så der var ingen forsætlig uagtsomhed.” Faktisk er der en lignende retssag (Tokyo District Court, Heisei 26 (2014) (Wa) No. 24391, dom afsagt den 15. april i Heisei 27 (2015)), hvor en person, der brugte billeder, som han troede var gratis, men som ikke var det, blev pålagt at betale omkring 200.000 yen i erstatning.

Sagens oversigt

I denne sag har sagsøgerne, som hævder at være ophavsmændene, de eksklusive rettighedshavere eller ophavsmændene til det pågældende fotografi, anlagt sag mod sagsøgte for erstatning baseret på ulovlige handlinger og har også anmodet om tilbagebetaling af uretmæssig fortjeneste som en del af og alternativt til deres krav. Sagsøgte havde offentliggjort fotografiet på deres hjemmeside fra den 5. juli i Heisei 25 (2013) til den 15. januar i Heisei 26 (2014).

Sagsøgtes argumenter

Over for sagsøgernes krav fremsatte sagsøgte følgende argumenter:

• Det var en af sagsøgtes medarbejdere, der offentliggjorde fotografiet på sagsøgtes hjemmeside, og det antages, at han fejlagtigt troede, at det var gratis materiale.
• Han husker ikke, hvordan han fik adgang til dataene, men han har aldrig samlet fotografier ved at kopiere miniaturebilleder, der vises som et resultat af en billedsøgning på Yahoo eller Google.
• Da fotografiet ikke indeholder nogen information, der indikerer, at det er sagsøgernes værk, og da han ikke var klar over, at det var sagsøgernes værk, kan uagtsomhed ikke anerkendes.
• Generelt er det ikke forbudt at bruge gratis materiale, og det er anerkendt, at man har en pligt til at fjerne fotografiet, hvis man bliver advaret om, at det er en krænkelse af ophavsretten. Sagsøgte har fulgt dette og har hurtigt fjernet de pågældende fotografier fra deres hjemmeside efter sagsøgernes påpegning.

Med andre ord hævdede sagsøgte, at de ikke kunne anerkende uagtsomhed, fordi de ikke kunne identificere, hvem der var ophavsmanden til fotografiet, som de havde erhvervet på en passende måde som gratis materiale.

Domstolens afgørelse

Over for sagsøgtes argumenter afgjorde Tokyo District Court som følger og pålagde sagsøgte at betale omkring 200.000 yen:

Sagsøgte hævder, at hvis man skal undersøge rettighedsforholdene for værker uden identifikationsinformation, når man erhverver fotografier fra gratis hjemmesider, vil det skade ytringsfriheden (artikel 21 i forfatningen) og antyder, at det er tilstrækkeligt at fjerne dem, når man bliver advaret.

Men selv hvis E (sagsøgtes medarbejder) erhvervede det pågældende fotografi fra en gratis hjemmeside, er det selvfølgeligt, at man bør afholde sig fra at bruge værker, hvis identifikationsinformation og rettighedsforhold er ukendte, da der er en risiko for at krænke ophavsretten og lignende, og der er ingen grund til at antage, at man straks kan undgå ansvar, bare fordi man har fjernet det efter en advarsel. Sagsøgtes ovennævnte argumenter er baseret på deres egen opfattelse og kan ikke accepteres.

Med andre ord, selv hvis du har erhvervet fotografier fra en gratis hjemmeside, hvis du bruger fotografier, hvis oprindelse er ukendt, kan du forudse, at du kan krænke ophavsretten og lignende, så du kan ikke undgå ansvar. Selv hvis du bruger billeder, som du troede var gratis, men som ikke er det, og hævder, at “jeg troede, det var gratis materiale”, skal du være opmærksom på, at du kan blive pålagt at betale erstatning.

Men selv hvis du bruger billeder, som du troede var gratis, men som ikke er det, kan der teoretisk set være tilfælde, hvor erstatningsansvaret kan benægtes, hvis der er særlige omstændigheder, der gør, at forsætlig uagtsomhed ikke kan anerkendes.

Anmodning om ophør af krænkende handlinger osv. ②

I den japanske ophavsretslov (Japansk Copyright Law) artikel 112 er følgende anmodninger defineret:

• Anmodning om ophør af krænkende handlinger over for den, der udfører krænkelsen (Japansk Copyright Law artikel 112, stk. 1)
• Anmodning om forebyggelse af krænkende handlinger over for den, der udfører krænkelsen (Japansk Copyright Law artikel 112, stk. 1)
• Anmodning om nødvendige foranstaltninger til ophør eller forebyggelse af krænkelse, herunder destruktion af objekter, der udgør krænkende handlinger, objekter skabt ved krænkende handlinger, eller maskiner eller værktøjer udelukkende brugt til krænkende handlinger (Japansk Copyright Law artikel 112, stk. 2, denne anmodning kan kun fremsættes sammen med en af de ovenstående anmodninger.)

Imens anmodning ① er for at kompensere for skader, som en person, hvis ophavsret osv. er blevet krænket, har lidt, er anmodning ② for at få ophørt selve krænkelsen af rettigheder som ophavsret. Der er forskel i indholdet af anmodning ① og anmodning ②.

Forskel mellem ① og ②: Nødvendigheden af forsæt eller uagtsomhed

Teoretisk set kan man skelne mellem ① og ② ud fra perspektivet om nødvendigheden af forsæt eller uagtsomhed. Som tidligere nævnt, var det nødvendigt med “forsæt eller uagtsomhed” for at ①’s krav kunne anerkendes.

Derimod er det ikke et krav for ②’s krav, at overtræderen har forsæt eller uagtsomhed i forbindelse med overtrædelsen. På denne måde er det muligt at skelne mellem krav ① og krav ② ud fra perspektivet om nødvendigheden af forsæt eller uagtsomhed.

Opsummering

Vi har hermed forklaret det juridiske ansvar, der opstår, når man bruger billeder og lignende, som man fejlagtigt tror er frie materialer. Selv hvis du bruger billeder, som du tror er frie materialer til knapper eller ikoner, kan du blive holdt juridisk ansvarlig, selvom du ikke vidste, at de ikke var frie materialer. Derfor, hvis du er i en situation, hvor du tror, at noget sandsynligvis er et frit materiale, men du ikke har nogen bekræftelse, er det bedst ikke at bruge det. Når du bruger billeder og lignende, som andre har leveret til knapper eller ikoner, skal du kun bruge dem, når du objektivt kan bekræfte, at de er frie materialer.