Lettes bevisbyrden for skader forårsaget af piratkopiering - En forklaring på ændringerne i den japanske ophavsretslov, der træder i kraft i januar i Reiwa 6 (2024)

Ophavsretten er en af de mest nærværende intellektuelle ejendomsrettigheder i vores hverdag. Denne ophavsret er blevet revideret og trådte i kraft i januar 2024.

I denne revision er formålet at sikre en retfærdig brug af værker og samtidig bidrage til en passende beskyttelse af ophavsretten. Tre hovedpunkter blev fremhævet:

1. Gennemgang af bestemmelserne om begrænsning af rettigheder til offentlig transmission af værker i lovgivning og administration
2. Revision af metoden til beregning af erstatningsbeløb for at opnå effektiv afhjælpning af skader forårsaget af piratkopiering
3. Oprettelse af et nyt voldgiftssystem for brugen af værker

Reference: Kulturagenturet | Om revisionen af ophavsretsloven i den ordinære session i 2025 (Reiwa 5)[ja]

Af disse trådte punkt 1 og 2 i kraft den 1. januar 2024 (Reiwa 6). Punkt 3 vil træde i kraft på en dato fastsat af en regeringsforordning inden for tre år efter offentliggørelsen.

Hvad har denne revision konkret ændret? Lad os her forklare hver af de tre punkter nærmere.

Revision af begrænsningsbestemmelser for offentlig transmission af værker i lovgivning og administration

Tidligere var lovgivning og administration baseret på “papirkultur”. Men med fremme af papirløshed og digital transformation (DX) er behovet for udveksling af dokumenter ved hjælp af digitalt netværksmiljø steget.

Før ændringen tillod den japanske ophavsretslov (Copyright Law) artikel 42, at man kunne kopiere værker uden ophavsmandens tilladelse i det omfang, det blev anset for nødvendigt for retsprocedurer eller som interne dokumenter til lovgivning og administration. Dog var tilladelse fra ophavsmanden nødvendig for offentlig transmission såsom cloudlagring og e-mailforsendelse.

I lyset af opbygningen af et digitalt samfund, er det nu muligt uden ophavsmandens tilladelse, forudsat at det ikke uretmæssigt skader ophavsmandens interesser, at:

1. Foretage offentlig transmission som interne dokumenter til lovgivning og administration
2. Foretage offentlig transmission for administrative procedurer såsom patentundersøgelser, som er fastlagt ved lov

Dette er nu muligt inden for de samme rammer som tilladt for kopiering i henhold til den nævnte artikel.

Offentlig transmission af interne dokumenter til lovgivnings- og administrationsformål

I tilfælde hvor det anses for nødvendigt at anvende interne dokumenter til lovgivnings- eller administrationsformål, er det nu tilladt at foretage offentlig transmission af ophavsretligt beskyttede værker inden for det nødvendige omfang og udelukkende mellem brugere af de interne dokumenter (i henhold til Artikel 42 i den japanske Copyright Law).

For eksempel kan det være nødvendigt for parlamentet eller rådet at gennemgå lovforslag eller budgetforslag, eller når nationale eller lokale administrative organer planlægger og udarbejder politikker for deres respektive områder. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at scanne eller downloade andres ophavsretligt beskyttede værker internt, gemme dem på en cloud, som kun er tilgængelig for afdelingens ansatte, eller afholde online møder med relevante afdelinger.

Før ændringen af ophavsretsloven var det allerede tilladt at kopiere ophavsretligt beskyttede værker uden ophavsmandens tilladelse, hvis det var nødvendigt for interne dokumenter til lovgivnings- eller administrationsformål (i henhold til Artikel 42). Dog var dette ikke tilladt, hvis typen og anvendelsen af værket, antallet af kopier eller brugen ville skade ophavsmandens interesser på en urimelig måde.

Desuden gælder “interne dokumenter” for eksempel i tilfælde, hvor parlamentet eller rådet har brug for at gennemgå lovforslag eller budgetforslag, eller når nationale eller lokale administrative organer planlægger og udarbejder politikker for deres respektive områder. Kun i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at udføre deres opgaver, og hvor medlemmer af lovgivnings- eller administrationsorganerne har brug for at overveje og diskutere internt for at opfylde et passende formål, er det tilladt.

Offentlig transmission i forbindelse med administrative procedurer for patentundersøgelser mv. som foreskrevet i lovgivningen

I forbindelse med administrative procedurer for patentundersøgelser og administrative appelsagsprocedurer er det blevet muligt at foretage offentlig transmission af værker mv. i det omfang det anses for nødvendigt, i overensstemmelse med digitaliseringen (relateret til artikel 41(2) og artikel 42(2) i den japanske “Lov om Ophavsret”).

Ved online ansøgninger og undersøgelser forventes det, at man kan gemme eller sende andres ophavsretligt beskyttede værker, som er blevet scannet eller downloadet, i et online ansøgnings- og undersøgelsessystem eller via e-mail.

Det skal dog bemærkes, at offentlig transmission af ophavsretligt beskyttede værker mv. kun er tilladt “i det omfang det anses for nødvendigt”. Det er ikke tilladt at dele eller sende hele værket, hvis kun en del af det er nødvendig, da dette ville overstige det nødvendige omfang.

Desuden, i tilfælde hvor offentlig transmission kan skade eksisterende forretningsmodeller, såsom klippingstjenester, eller “urimeligt skade ophavsretshaverens interesser”, kan offentlig transmission ikke finde sted i henhold til denne artikel, og ophavsretshaverens tilladelse er nødvendig som hovedregel.

Denne revision af begrænsningsbestemmelserne for retten til offentlig transmission af ophavsretligt beskyttede værker mv. i lovgivningen og administrationen trådte i kraft den 1. januar 2024.

Relateret artikel: Hvornår er det tilladt at citere videoer? En forklaring på kravene i ophavsretsloven og retspraksis[ja]

Revision af beregningsmetoden for erstatningsbeløb for effektiv afhjælpning af skader fra piratkopiering m.v.

For krav om erstatning for ophavsretskrænkelser er der fastsat en metode til beregning af skadeserstatningsbeløbet for at lette bevisbyrden for ophavsretsindehaverne m.fl.

Imidlertid har der været påpeget, at det er vanskeligt for ofrene at bevise skader forårsaget af piratkopieringssider, og at det sjældent anerkendes et tilstrækkeligt erstatningsbeløb.

Derfor, ligesom med patentloven, er følgende blevet gennemført for at yderligere lette bevisbyrden for ophavsretsindehavere m.fl. i retssager om erstatningskrav for ophavsretskrænkelser og for at sikre effektiv afhjælpning af skader fra piratkopiering m.v.:

1. Anerkendelse af et beløb svarende til licensafgiften baseret på antallet af overdragelser m.v. af krænkende varer
2. Klare retningslinjer for de faktorer, der skal tages i betragtning ved beregning af licensafgiftens ækvivalente beløb

Disse tiltag er blevet implementeret.

Anerkendelse af licensafgifter svarende til mængden af overdragelse af krænkende varer

Der er nu mulighed for at inkludere en licensafgift svarende til det overskydende beløb, som overstiger ophavsretsindehaverens salgskapacitet, i beregningen af skader. Dette gør det muligt at anerkende et tab af fortjeneste på grund af tabt licensmulighed, selv i tilfælde hvor krænkerens salgsvolumen overstiger rettighedshaverens salgskapacitet (i henhold til artikel 114 i den japanske ophavsretslov).

Med hensyn til bestemmelserne for beregning af skader baseret på antallet af ulovligt solgte varer, vil det nu være muligt at beregne skadeserstatningen inklusive licensafgifter svarende til det beløb, der overstiger ophavsretsindehaverens salgskapacitet, som tidligere blev fradraget fra skadesberegningen.

Klarlægning af faktorer for beregning af licensafgifter

Det er nu præciseret, at når man beregner et beløb svarende til licensafgiften, som ville blive aftalt under forudsætning af, at der har fundet en krænkelse af ophavsretten sted, kan dette beløb anerkendes som skadeserstatning (i henhold til artikel 114).

Desuden, når domstolene fastsætter beløbet svarende til licensafgiften, er det nu klargjort, at de kan tage højde for faktorer såsom ubegrænset brug som følge af ophavsretskrænkelsen, sammenlignet med almindelige licensafgifter under visse betingelser (såsom brugsperiode og anvendelsesområde), som en faktor der kan øge erstatningsbeløbet.

I henhold til den japanske ophavsretslov er det muligt at søge retsmidler både strafferetligt og civilretligt, hvis ophavsretten krænkes, for eksempel gennem piratkopiering.

For den person, der krænker ophavsretten, er straffen “op til 10 års fængsel eller en bøde på op til 10 millioner yen, eller begge dele” (for juridiske personer en bøde på op til 300 millioner yen), og især fængselsstraffen blev skærpet fra “op til 5 år” til “op til 10 år” med en ændring i 2006 (Heisei 18).

På den anden side, i civilretlige sager, selvom den nuværende lov indeholder en særlig bestemmelse for beregning af skadeserstatning, har det været påpeget, at den del af skaden, der overstiger ophavsretsindehaverens salgskapacitet, bliver fradraget fra beregningsgrundlaget, hvilket ikke altid resulterer i tilstrækkelig erstatning.

Derfor, med denne revision, er beregningen af skadeserstatningsbeløbet blevet revideret for at inkludere beløbet svarende til licensafgiften for den del, der overstiger ophavsretsindehaverens salgskapacitet, som ikke var specificeret i den nuværende lov, og det er nu muligt at øge erstatningsbeløbet.

Denne revision af beregningsmetoden for skadeserstatning, som sigter mod effektiv retsmiddel for skader forårsaget af piratkopiering mv., trådte i kraft den 1. januar 2024.

Relateret artikel: Juridiske foranstaltninger for ‘Fast Movies’ krænkelse af ophavsret på YouTube?[ja]

Relateret artikel: Erstatningsdom på 500 millioner yen… Hvad er det juridiske ansvar for ‘Fast Movies’? En advokat forklarer strafferetligt og civilretligt ansvar[ja]

Etablering af et nyt afgørelsessystem for brug af ophavsretligt beskyttede værker m.v.

Det er en selvfølge, at man skal have tilladelse fra ophavsretsindehaveren, når man ønsker at anvende andres ophavsretligt beskyttede værker. Men det er også en kendsgerning, at der findes mange værker, hvor rettighedshaveren er ukendt, eller hvor det ikke er muligt at få bekræftet en hensigt om brug.

For at løse disse problemer og lette brugen af tidligere værker og indhold skabt af almindelige mennesker, vil følgende tiltag blive implementeret:

1. Let adgang til brug af værker, hvor ophavsretsindehaverens hensigt ikke kan bekræftes
2. Forenkling af procedurerne gennem et nyt afgørelsessystem og andre tiltag ved hjælp af en central organisation

Dette vil blive gennemført.

For eksempel kan følgende situationer opstå:

1. Når tidligere værker skal digitaliseres til et arkiv, og det ikke er muligt at behandle rettighederne, fordi nogle ophavsretsindehavere er ukendte eller ikke kan kontaktes
2. Når en person ønsker at bruge indhold skabt af amatørforfattere offentliggjort på en hjemmeside, og der ikke findes en måde at ansøge om brug hos forfatteren, eller hvis forfatteren ikke svarer på henvendelser
3. Når et værk har flere ophavsretsindehavere, og det ikke er muligt at komme i kontakt med nogle af dem

Dette er de forventede scenarier.

Med henblik på at tage højde for den tid, det vil tage at gøre systemet kendt, vil dette nye afgørelsessystem blive implementeret inden for tre år efter offentliggørelsen (26. maj 2023) på en dato fastsat ved regeringsforordning.

Forenkling af brugen af værker, hvor ophavsmandens intention ikke kan bekræftes

Med digitaliseringen er det blevet lettere at skabe, udsende og bruge indhold, og der er en stigende efterspørgsel efter indhold skabt ikke kun af professionelle, men også af almindelige mennesker, samt efter ny brug af ældre værker. Der har været udfordringer med sådant indhold, fordi det ikke altid har været muligt at etablere en smidig brug, når ophavsmanden ikke kan kontaktes.

Når personer ønsker at bruge sådanne ikke-forvaltede offentliggjorte værker (værker, hvor der ikke er central forvaltning, og hvor information om ophavsmandens intentioner vedrørende brug ikke er offentligt tilgængelig), og det ikke er muligt at bekræfte ophavsmandens intentioner selv efter at have truffet foranstaltninger for at gøre det, kan de “efter at have modtaget en afgørelse fra chefen for Agency for Cultural Affairs og deponeret et kompensationsbeløb, bruge det pågældende ikke-forvaltede offentliggjorte værk for en periode fastsat af afgørelsen” (i henhold til artikel 67, paragraf 3 i den japanske lov).

Dette er et nyt afgørelsessystem, der muliggør hurtigere brug ved at forenkle procedurerne sammenlignet med det nuværende system. Da systemet fokuserer på, om der er en “intention” fra ophavsmandens side, tillader det brug indtil ophavsmanden melder sig, samtidig med at det sikrer muligheden for at bekræfte ophavsmandens intentioner ved at lovgive en maksimal brugsperiode på op til tre år (efter tre år kan ansøgningen fornyes).

Ophavsmænd kan anmode chefen for Agency for Cultural Affairs om at annullere denne afgørelse, og efter annulleringen kan værket ikke længere bruges under dette system, og ophavsmanden kan modtage kompensationsbeløbet.

Men når en afgørelse annulleres, skal det bekræftes, at parterne er i en position, hvor de kan forhandle om licenser, så hvis brugeren ønsker at fortsætte brugen efter annulleringen, skal der forhandles om licenser med ophavsmanden. Efter anmodning er det også muligt at tillade fortsat brug gennem licensforhandlinger.

Forenkling af procedurer gennem nye afgørelsessystemer og kontaktorganer

I forbindelse med etableringen af det nye afgørelsessystem, er det nu muligt for private institutioner, som er udpeget og registreret af chefen for det Japanske Kulturagentur, at fungere som kontaktpunkt for brugerne og håndtere procedurerne for at sikre hurtig og enkel behandling samt korrekte procedurer.

De organisationer, der fungerer som kontaktpunkter, er opdelt i to kategorier afhængigt af de opgaver og funktioner de udfører: “Udpegede kompensationsfondshåndteringsorganisationer” og “Registrerede bekræftelsesorganisationer”.

Udpegede kompensationsfondshåndteringsorganisationer vil håndtere:

1. Modtagelse af kompensation og sikkerhedsstillelse ved brug af værker under afgørelsessystemet for ukendte ophavsretshavere (Artikel 67), brug under afgørelsesansøgning (Artikel 67-2), og det nye afgørelsessystem (Artikel 67-3).
2. Forvaltning af modtagne kompensations- og sikkerhedsbeløb.
3. Udbetaling af kompensations- og sikkerhedsbeløb til ophavsretshavere og lignende.
4. Forretninger relateret til beskyttelse af værker og fremme af brug og kreativitet (Forretninger for at fremme beskyttelse og brug af værker).

Registrerede bekræftelsesorganisationer vil på vegne af chefen for det Japanske Kulturagentur udføre:

1. Administrative opgaver relateret til modtagelse af ansøgninger om det nye afgørelsessystem.
2. Verifikation af, om ansøgninger opfylder kravene til det nye afgørelsessystem (kravbekræftelse).
3. Beregning af beløb svarende til den normale brugsafgift (beregning af brugsafgiftsækvivalent).

Hvis man ønsker at bruge et værk, men ikke kan bekræfte ophavsretshaverens intentioner vedrørende brugen, indsender man en ansøgning om en ny afgørelse til en registreret bekræftelsesorganisation, som er registreret af chefen for det Japanske Kulturagentur. Den registrerede bekræftelsesorganisation vil behandle ansøgningen ved at bekræfte kravene og beregne brugsafgiften, hvorefter den vil videreformidle ansøgningen til chefen for det Japanske Kulturagentur.

Baseret på den registrerede bekræftelsesorganisations resultater, og hvis chefen for det Japanske Kulturagentur træffer en ny afgørelse, vil beløbet af kompensationen, som brugeren skal betale, også blive fastsat. Brugeren kan derefter anvende det ønskede værk ved at betale denne kompensation til den udpegede kompensationsfondshåndteringsorganisation, som er autoriseret af chefen for det Japanske Kulturagentur.

Konklusion: Konsulter en advokat vedrørende skader forårsaget af piratkopiering

Et væsentligt punkt i den japanske Copyright Law (著作権法) revision i Reiwa 6 (2024) er den reviderede metode til beregning af erstatningsbeløb for effektiv afhjælpning af skader forårsaget af piratkopiering. Med kodificeringen af beregningsmetoden vil tab, der tidligere blev fradraget fordi de oversteg rettighedshaverens salgskapacitet, nu også blive inkluderet som tabt fortjeneste i erstatningsberegningen.

Hvis dine ophavsrettigheder er blevet krænket af piratkopieringssider, anbefaler vi, at du hurtigst muligt konsulterer en advokat for at genoprette skaderne.

Vejledning om foranstaltninger fra vores kontor

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internet og jura. I de senere år har intellektuelle ejendomsrettigheder, især ophavsret, tiltrukket sig stor opmærksomhed. Vores kontor tilbyder løsninger relateret til intellektuel ejendom. Yderligere detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: IT- og intellektuel ejendomsret for forskellige virksomheder[ja]