En advokat forklarer den korrekte måde at skrive en agenturaftale og dens typer på

I erhvervslivet er det ret almindeligt at få en distributør til at sælge ens produkter eller tjenester. Ved at bruge en distributør kan man ikke kun reducere omkostningerne forbundet med salgspersonale, men det er også attraktivt, at man relativt hurtigt kan opbygge et stort salgsnetværk.

Derfor vil vi forklare, hvordan man opretter en distributionsaftale med en distributør, og hvad man skal være opmærksom på.

Hvad er en agenturaftale?

Strukturen af en agenturaftale

Den grundlæggende struktur af en agenturaftale indebærer, at en principal betror salget af sine produkter eller tjenester til en salgsagent, som derefter udfører reklame- og markedsføringsaktiviteter over for kunderne.

Typer af agenturaftaler

Med hensyn til salg gennem agenturaftaler, kan de juridisk set opdeles i to typer: formidlingstype og køb-og-salgstype.

Formidlingstypen indebærer, at salgsagenten kun fungerer som agent for kontraktindgåelsen, og virkningerne af kontrakten om levering af produkter eller tjenester opstår direkte mellem principalen og kunden. I tilfælde af formidlingstypen, vil salgsagentens indtægter være salgskommissionen fra principalen.

På den anden side, i køb-og-salgstypen, indgår principalen og salgsagenten en købsaftale i form af indkøb vedrørende principalens produkter eller tjenester, og salgsagenten sælger derefter de indkøbte produkter eller tjenester direkte til kunderne. I tilfælde af køb-og-salgstypen, vil salgsagentens indtægter være betalingen for produkterne eller tjenesterne.

Valget mellem formidlingstypen og køb-og-salgstypen afhænger også af, hvilken type indtægter salgsagenten ønsker at generere, så det er vigtigt at overveje dette nøje i din virksomhed.

Tjekpunkter for agenturaftaler

En agenturaftale er en kontrakt, der indgås mellem en principal og en salgsagent. I denne artikel vil vi introducere typiske klausuler i agenturaftaler og forklare, hvad man skal være opmærksom på i hver klausul. Bemærk, at i klausuleksemplerne refererer “A” til principalen, og “B” refererer til salgsagenten.

Bestemmelser om formidlingssalg

Hvis salgsmetoden er formidling, skal følgende bestemmelser følges:
(1) A giver B retten til at sælge de håndterede varer under de salgsbetingelser, der er angivet i bilaget. Dog gives der ikke ret til at modtage betaling.
(2) B skal introducere potentielle brugere i forbindelse med salget af dette produkt.
(3) B skal, med støtte fra A, sikre, at dette produkt kontinuerligt bruges og at brugerne er tilfredse med dets anvendelse.
(4) B skal, i tilfælde af forudgående angivelse fra A, udføre dette salg med den kontrakt, som A har angivet. Hvis der ikke er nogen forudgående angivelse, skal B tydeligt angive over for kontraktspartneren, at B ikke har ret til at modtage betaling.
(5) B skal angive i kontrakten fra det foregående afsnit, at B er involveret i denne salgskontrakt som A’s agent.
(6) Der skal ikke udstedes dokumenter, der viser fuldmagter eller andre agentrettigheder for hver kontrakt.
(7) Alle omkostninger forbundet med kontraktindgåelse og andre omkostninger skal bæres af B.
(8) Selv efter kontraktens indgåelse, hvis A står over for en situation, hvor det er umuligt at inddrive penge fra kontraktspartneren, skal B ikke påtage sig noget ansvar.
(9) A giver B tilladelse til kun at formidle salget til de endelige brugere af de håndterede varer, og medmindre der er særlige bestemmelser i bilaget, skal der ikke gives nogen tilladelse til at udpege en sekundær agent eller andre tilladelser.
(10) Uanset det foregående, hvis der er særlige bestemmelser i bilaget, kan B udpege en sekundær agent med forudgående skriftlig meddelelse til A (i tilfælde af formidlingssalg, kaldes salg af håndterede varer udført af en sekundær agent for “sekundær formidling”). Når denne skriftlige meddelelse når A, betragtes det som om A har givet tilladelse til dette. Dog, hvis A får ret til at kræve erstatning fra den sekundære agent på grund af handlinger relateret til videresalg af den sekundære agent, såsom åbenlys agentur, ulovlig handel eller lignende handlinger, skal B garantere denne gæld sammen med den sekundære agent.

Denne klausuleksempel er baseret på formidlingstypen blandt de tidligere nævnte agenturkontrakttyper. I formidlingstypen begrænser salgsagenten sig til at formidle kontraktindgåelse, hvor effekten tilfalder kunden og den bestillende part. Derfor er det nødvendigt klart at definere omfanget af salgsagentens agentur.

I klausuleksempel (1) er det bestemt, at betalingsmodtagelsesretten ikke gives til agenten. Det er muligt at give agenten betalingsmodtagelsesretten, men givet vigtigheden af betalingsmodtagelsesretten, er det sikrere for den bestillende part ikke at give den til agenten.

Klausuleksempel (10) fastlægger udpegelsen af en sekundær agent. Hvis du tillader en sekundær agent og yderligere agentur, bliver det ofte uklart, hvem der er ansvarlig, når der opstår problemer med kunden. Dog, hvis du betror det hele til en stor salgsagent, kan det være forudsat, at en sekundær agent udpeges. Derfor skal du afgøre, om du vil tillade udpegning af en sekundær agent, afhængigt af den individuelle transaktion.

Klausuler om salgsmetoder for køb og salg

Når salgsmetoden er baseret på køb og salg, skal følgende bestemmelser følges:
(1) Part A skal acceptere, når Part B fremsætter et tilbud om at købe de håndterede varer under de salgsmetoder og salgsbetingelser, der er angivet i bilaget.
(2) Part A skal hurtigt acceptere eller afvise, når Part B fremsætter et tilbud om at købe de håndterede varer under andre salgsmetoder og salgsbetingelser end dem, der er angivet i bilaget.
(3) Part B skal udføre alle handlinger, herunder brugeraftaler, i forbindelse med salg til brugere af de pågældende varer under eget ansvar og i overensstemmelse med de formater og metoder, der er angivet af Part A.
(4) Part B må ikke godkende brugstilladelser til brugere i andre formater og metoder end dem, der er fastsat af Part A, uden Part A’s tilladelse. I tilfælde af ændringer skal godkendelse opnås fra Part A skriftligt.
(5) Alle omkostninger i forbindelse med salg, kontraktindgåelse og modtagelse af gebyrer skal bæres af Part B.
(6) Modtagelse af brugsgebyrer skal ske under Part B’s eget ansvar. Part A påtager sig ikke noget ansvar for skader mv. i forbindelse med modtagelse af gebyrer.
(7) Medmindre andet er særligt fastsat i bilaget, skal Part B sælge de håndterede varer til kontraktspartnere for Part A’s tjenesteydelser. Salg af de håndterede varer til personer, der ikke er Part A’s tjenesteydelsespartnere, af Part B (herefter “sekundært videresalg”) betragtes som en misligholdelse af Part B’s forpligtelser over for Part A, og det antages, at der ikke opstår nogen skade på Part B som følge af opsigelse eller andre handlinger af Part A.
(8) Uanset det foregående kan Part B, hvis der er en særlig bestemmelse i bilaget, sælge de håndterede varer til personer, der ikke er Part A’s tjenesteydelsespartnere (herefter “videresalgssteder”). Dog skal alle aspekter af forretning, teknologi og anden støtte i forbindelse med videresalg til videresalgssteder bæres af Part B, og Part A er fritaget for alle forpligtelser.

Denne klausul er baseret på køb og salg typen af agenturaftaler. I tilfælde af køb og salg er det sælgeragenten, der indgår kontrakter med kunder og påtager sig kontraktansvar, så det er generelt ikke så stor en begrænsning for principalen over for sælgeragenten sammenlignet med mæglertypen.

Derfor har sælgeragenten naturligvis ret til at modtage betaling. Klausul eksempel (6) regulerer dette punkt forsigtigt.

En lidt karakteristisk ting er, som angivet i klausul eksempel (1), at principalen skal sælge varer eller tjenester til sælgeragenten, så længe de følger de forudbestemte salgsbetingelser osv.

Imidlertid, i en agenturaftale, forudsætter sælgeragenten, at de altid kan købe varer eller tjenester fra principalen og fremmer salget, og det er uacceptabelt for agenten, at de ikke kan levere varer eller tjenester, selvom de har modtaget en ordre fra en kunde. Derfor kan klausul eksempel (1) siges at være en vigtig klausul for agenten.

Klausuler om salgsgebyrer for agenturer

1. Hvis salgsmetoden er agentbaseret og en kontrakt om det pågældende salg er indgået, skal part A betale part B det gebyr, der er angivet i bilaget.
2. Efter betaling af gebyret i denne klausul, hvis det viser sig, at kontrakten om det pågældende salg er ugyldig, og den annulleres eller ophæves, eller hvis part A betaler skadeserstatning eller andre penge til kontraktspartneren i forbindelse med en fejl i kontrakten, skal part B refundere gebyret til part A.

I tilfælde af en køb-og-salg agenturkontrakt, bliver forskellen mellem indkøbsprisen på produktet og salgsprisen til kunden simpelthen agenturets omsætning. I modsætning hertil, i tilfælde af en agenturbaseret agenturkontrakt, bliver gebyret for mægling agenturets omsætning, så det er nødvendigt at fastsætte gebyrbeløbet i agenturkontrakten.

I tilfælde af en agenturbaseret agenturkontrakt, er det almindeligt, at agenturet modtager et gebyr på betingelse af, at en kontrakt om levering af varer eller tjenester er indgået mellem kunden og den person, der har givet agenturet i opdrag. Gebyrets beløb kan enten være fastsat som et fast beløb pr. kontrakt, eller det kan være fastsat som en procentdel af salgsprisen, der er knyttet til omsætningen.

Det vigtigste i klausuler om salgsgebyrer er betingelserne for, hvornår gebyret opstår. Selvom det er fastsat, at det opstår, når en kontrakt er indgået mellem kunden og den person, der har givet agenturet i opdrag, vil den specifikke formulering variere afhængigt af de varer eller tjenester, der håndteres. For eksempel, i tilfælde af et agentur for salg af apps, vil det blive udtrykt som det tidspunkt, hvor kunden registrerer sig for appen, som den person, der har givet agenturet i opdrag, leverer. For at undgå tvivl senere, er det vigtigt at fastsætte klart, under hvilke betingelser gebyret opstår, afhængigt af de varer eller tjenester, der håndteres.

Desuden, som i eksemplet med klausul 2, er det også effektivt at fastsætte tilfælde, hvor gebyret ikke skal betales, selvom en kontrakt er indgået mellem kunden og den person, der har givet agenturet i opdrag. Dette skyldes risikoen for, at agenturet kan oppuste antallet af kontrakter ved at bruge såkaldte “falske” kunder til at ansøge om kontrakter og derefter straks annullere dem, hvis der er en forpligtelse til at betale gebyret, selvom kontrakten senere bliver ugyldig eller annulleret.

Klausuler vedrørende levering af varer

Hvis de håndterede varer er fysiske genstande, skal følgende bestemmelser følges:
(1) A skal direkte levere de håndterede varer til kontraktspartneren.
(2) Uanset bestemmelsen i det foregående afsnit, kan A på forhånd levere de håndterede varer til B, og B kan direkte levere de håndterede varer til kontraktspartneren. Dog skal B straks underrette A om varenavn, mængde, enhedspris, beløb og forsendelsesdato, når B direkte leverer de håndterede varer.
(3) Omkostningerne i det foregående afsnit skal bæres af A.

Hvis produktet er noget, der er betroet til en agent for salg, er det nødvendigt at fastlægge metoden til levering til kunderne. Det afhænger også af, hvem der holder lageret, agenten eller den person, der betror agenten, men generelt er det ofte tilfældet, at den person, der betror agenten, holder lageret og direkte leverer produktet til kunden. Klausul eksempel (1) antager denne situation.

Imidlertid, selvom lageret af varer holdes af den person, der betror agenten, kan det faktiske levering af varer også overlades til salgsagenten. Da salgsagenten er kundens kontaktpunkt, er der tilfælde, hvor det er mere effektivt for salgsagenten at levere produktet direkte til kunden. Klausul eksempel (2) antager denne mulighed.

Hvis kun en af klausul eksemplerne (1) og (2) er forventet i transaktionen, er det tilstrækkeligt at fastlægge kun en af klausulerne. På den anden side, hvis begge tilfælde forventes for hver salgsagent og kunde, vil det være bedst at fastlægge det som i ovenstående klausul eksempler.

Klausuler om brug af varemærker

1. Hvis part B ønsker at bruge et varemærke, som part A har brugsret til, skal part B først ansøge part A om tilladelse og opnå part A’s godkendelse. Desuden skal betingelserne for brug af det godkendte varemærke følge part A’s regler.
2. Uanset ovenstående, antages det, at part A har givet tilladelse til at bruge varemærket inden for det omfang, der er nødvendigt for formidling eller videresalg af de håndterede produkter, kun i løbet af denne kontrakts varighed.

Et varemærke er et mærke (identifikationssymbol), som en virksomhed bruger til at skelne sine produkter og tjenester fra andre virksomheders. Når du ansøger om og får varemærkeregistrering hos Patentbureauet, opnår du varemærkerettigheder, hvilket gør det muligt for registranten at bruge varemærket eksklusivt. For mere detaljeret information om intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder varemærkerettigheder, se nedenstående artikel.

https://monolith.law/corporate/intellectual-property-infringement-risk[ja]

Når en salgsagent udfører salgsfremmende aktiviteter for en principal’s produkter eller tjenester, forventes det, at varemærket vil blive brugt. Da et varemærke ikke kan bruges af tredjeparter uden indehaverens tilladelse, er det i klausul 1 fastsat, at tilladelse skal opnås fra principalen, der er indehaveren af rettighederne. For mere detaljeret information om straffe for krænkelse af varemærkerettigheder, se nedenstående artikel.

https://monolith.law/corporate/penalty-for-trademark-infringement[ja]

Desuden antages det i klausul 2, at da det er naturligt at forvente, at agenten vil bruge varemærket, når salget er delegeret til agenten, er der givet tilladelse til at bruge varemærket, medmindre principalen, der er indehaveren af varemærket, specifikt har forbudt det.

Opsummering

Det er ikke kun begrænset til IT-virksomheder, men det er almindeligt at uddelegere salget af virksomhedens egenudviklede værktøjer og apps osv. til salgsagenter. Der er juridisk set flere typer agenturaftaler, og valget afhænger af, hvor man ønsker at generere salg fra et regnskabsmæssigt synspunkt, og hvor meget den uddelegerende part kan tillade sig at påtage sig kontraktmæssigt ansvar fra et forretningsmæssigt synspunkt. Det er vigtigt at arrangere kontrakten, så denne beslutning kan realiseres juridisk, så det anbefales at konsultere en specialist, såsom en advokat, når du opretter en agenturaftale.

Information om kontraktudarbejdelse og gennemgang m.m. af vores firma

Monolis Advokatfirma er et advokatfirma med styrker inden for IT, internet og forretning. Vi tilbyder en bred vifte af tjenester, herunder udarbejdelse og gennemgang af forskellige kontrakter, ikke kun agentaftaler, til vores rådgivende virksomheder og klientvirksomheder.

Hvis du er interesseret, kan du se detaljerne nedenfor.

https://monolith.law/contractcreation[ja]