Er boligkort ophavsretligt beskyttet? En forklaring på Zenrin-sagen fra 2022 (Reiwa 4)

Hvad refererer “værker” beskyttet af ophavsretsloven til? Romaner, malerier og musikstykker er eksempler på værker, som man hurtigt kan komme i tanke om. Men hvad med kort? På grundlag af ophavsretsloven er det klart, at værker skal være udtrykkeligt anerkendt, men på grund af tidligere retspraksis, som har vist, at der er “lidt plads til individuelt udtryk og mindre rum for kreativitet sammenlignet med litterære, musikalske og kunstneriske værker”, kan det være svært at afgøre.

I 2022 traf Tokyo-distriktsdomstolen en afgørelse om, at boligkort anses for at være “værker” i henhold til ophavsretsloven. Sagsøgeren var Zenrin Co., Ltd., et firma, der beskæftiger sig med undersøgelse, produktion og salg af kortinformation. Zenrin indledte en retssag om ophavsretskrænkelse for at forhindre uautoriseret kopiering og distribution af deres boligkort, som blev gentaget af et postdistributionsfirma og dets repræsentant.

Her vil vi gå i dybden med Zenrin-boligkort sagen fra 2022.

Er en boligkort et ophavsretligt beskyttet værk?

Plaintiff Zenrin er den største udbyder af boligkort i Japan. Virksomheden indsamler kortinformation fra hele Japan og producerer og sælger ‘Zenrin Boligkort’ i papirformat samt ‘Digital Boligkort DigitaTown’ indspillet på CD-ROM og lignende medier.

Den sagsøgte postdistributionsvirksomhed er et privat selskab, der primært opererer i Nagano-præfekturet og specialiserer sig i at levere reklamemateriale til private hjem.

Oversigt over Zenrin Boligkort-sagen

Den sagsøgte købte Zenrins boligkort for at udføre deres arbejde. For hver distributionsområde, hvor postdistributørerne skulle levere, kopierede de de købte boligkort i mindre størrelse, satte flere kopier sammen og skabte et masterkort, hvor de skrev oplysninger nødvendige for postdistributionsarbejdet, såsom navne på boligkomplekser, antal postkasser, antal distributioner, krydsnavne, vejforhold og hjem, hvor distribution var forbudt. De kopierede dette masterkort og gav det til distributørerne for at udføre postdistributionsarbejdet.

Desuden, når den sagsøgte fik yderligere informationer som antallet af mulige distributioner, forskellen mellem tomme huse og forladte huse, nybyggede ejendomme, nyligt anlagte veje, placeringen af indgange og postkasser osv., tilføjede de løbende disse oplysninger til masterkortet for postdistribution og kopierede det for at give det til distributørerne.

Mod dette hævdede Zenrin, at kopiering af de boligkort, de havde skabt og solgt, og brugen af disse kopier til at skabe kort til postdistributionsarbejde ved at klippe og klistre, samt at overdrage eller udlåne kopierne til offentligheden, eller at vise billeddata af kortene på en webside, der administreres af et website, udgjorde en krænkelse af ophavsretten til de pågældende boligkort (herunder retten til reproduktion, overdragelse, udlån og offentlig transmission). Zenrin anmodede om betaling af en del af skadeserstatningen fra postdistributionsfirmaet og dets repræsentant og om en retskendelse baseret på Ophavsretslovens artikel 112, stk. 1 og 2, for at forhindre reproduktion, offentliggørelse eller udlån af kopierne og for at få destrueret de kopierede kort.

Relateret artikel: Ophavsretskrænkelse via billeder ‘Skadeserstatningens størrelse’ og to retspræcedenser forklaret[ja]

Kriterier for at afgøre, om et kort er et ophavsretligt beskyttet værk

Ophavsretslovens artikel 10, stk. 1, som eksemplificerer “værker omfattet af denne lov”, nævner i punkt 6 “kort eller videnskabelige tegninger, diagrammer, modeller eller andre grafiske værker”, hvilket fastslår, at kort er ophavsretligt beskyttede værker.

På den anden side, som det fremgår af en dom fra 2001 (Heisei 13), “kort er objektive repræsentationer af terræn og landanvendelse ved hjælp af bestemte symboler osv., og der er lidt plads til individuel udtryksfuldhed sammenlignet med litterære, musikalske eller kunstneriske værker, og derfor er der mindre plads til at anerkende kreativitet” (Tokyo District Court, 23. januar 2001).

Ikke desto mindre konkluderede samme dom, at “valget og præsentationsmetoden for de oplysninger, der skal medtages, kan stadig afspejle kortskaberens personlighed, viden, erfaring og graden af feltundersøgelser, og derfor kan kreativitet stadig komme til udtryk” (ibid.).

Sammenfattende, når det kommer til kreativiteten af et kort som et ophavsretligt beskyttet værk, skal det afgøres ved en samlet vurdering af valget og præsentationsmetoden for de oplysninger, der skal medtages.

Kan der anerkendes kreativitet i boligkort som et værk?

I denne sag blev det et stridspunkt, om der kunne anerkendes kreativitet i boligkort, og dermed om de kunne betragtes som et beskyttet værk.

Zenrins påstand

Plaintiffen Japanese Zenrin har hævdet, at deres boligkort har kreativitet og derfor kvalificerer som et kortværk, af følgende grunde:

• Japanese Zenrins boligkort er skabt gennem en proces, hvor mange inspektører har udført detaljerede feltundersøgelser for at indsamle præcise og nøjagtige oplysninger. Disse oplysninger er blevet omhyggeligt udvalgt og arrangeret for at sikre nøjagtighed i kortinformationen. Derudover er der lagt vægt på at gøre kortene lette at forstå og overskuelige for brugerne, hvilket har krævet opfindsomhed og kreativitet i den ensartede redigering.
• De husformrammer, der er angivet på hvert kort (rammer, der viser formen af bygninger osv. set ovenfra), er baseret på feltinspektørernes skøn, som bestemmer den omtrentlige placering og længde ved hjælp af visuel og manuel måling, mens de tager hensyn til de omkringliggende bygningers position. Derfor vil resultatet af inspektørens skøn naturligt afspejle en individualitet, hvilket betyder, at ikke to personers arbejde vil resultere i den samme form.
• Der findes en række forskellige metoder til at angive husformrammer, og hver boligkortproducent har sin egen variation. Japanese Zenrins kort har vedtaget en specifik fremgangsmåde fra de mange muligheder (såsom tykkelsen og længden af linjerne i husformrammerne og skrifttypen for beboernavne inden i rammerne).
• Ved udarbejdelsen af hvert kort kan der være referencer til Geospatial Information Authority of Japan’s grundlæggende byplanlægningskort, men der er en markant forskel i det visuelle indtryk mellem Japanese Zenrins kort og de grundlæggende byplanlægningskort. Sidstnævnte er baseret på topografiske kort med tilføjede oplysninger fra luftfotos, mens Japanese Zenrins kort er skabt ved at gå på stedet og udvælge de oplysninger, som de mener er nødvendige for et boligkort, hvilket resulterer i et helt anderledes kort.

Påstande fra posteringsselskabet

Det sagsøgte posteringsselskab hævdede, at Zenrin’s boligkort ikke kan anerkendes for at have kreativitet og derfor ikke falder ind under ophavsretligt beskyttede værker af følgende grunde:

• Generelt fortolkes ophavsretten til kort snævert, og for boligkort er der endnu større begrænsninger for, hvornår de kan anerkendes som ophavsretligt beskyttede værker.
• Både sagsøgeren og andre virksomheder, der skaber boligkort, har baseret deres kort på eksisterende kort, hvilket betyder, at der er begrænset plads til at udøve kreativitet i hvert enkelt kort.
• Der har tidligere været boligkort, der inkluderede husformer, og brugen af husformer er en almindelig fremgangsmåde, der ikke er unik for sagsøgerens kort.
• Af de husformer, der er inkluderet i sagsøgerens kort, stammer 84,7% fra grundlæggende byplanlægningskort, og kun mindre end 1% af husformerne er nytilføjede.

Domstolens afgørelse

På baggrund af disse forhold har Tokyo-distriktsdomstolen vedrørende Zenrin’s boligkort konstateret, at:

• Hver af sagsøgerens kort er færdiggjort som boligkort ved at digitalisere grundkort såsom byplanlægningskort og tilføje forskellige oplysninger.
• På sagsøgerens kort er der anbragt målestokke på alle fire sider af kortet, og numrene på de omkringliggende kort er angivet i øverste højre hjørne, højre side, nederste højre hjørne, nederst, nederste venstre hjørne, venstre side og øverste venstre hjørne, hvilket gør det nemt at søge efter det ønskede kort.
• På kortet er grænserne mellem veje eller fortove og byggegrunde angivet med en solid linje, mens grænserne mellem veje og fortove er angivet med en stiplede linje, og derudover er floder, jernbanespor, midterrabatter på veje osv. angivet.
• På kortets grunde er der angivet en husformet ramme, der repræsenterer formen af bygninger osv. set ovenfra, og inden for denne ramme er navnene på beboere, butikker, bygningsnavne osv. angivet.

Desuden er navne på parkeringspladser, parker og lignende arealer, der anvendes til sådanne formål, angivet.

Domstolen fremhævede disse karakteristika.

Sagsøgerens kort er færdiggjort som boligkort ved at basere sig på byplanlægningskort osv., notere oplysninger fra tidligere boligkort, som sagsøgeren har udarbejdet, og tilføje oplysninger indsamlet af inspektører, der har besøgt stedet, såsom formen på husrammerne. Der er gjort bestræbelser på at gøre det nemt at søge efter det ønskede kort, og ved at bruge illustrationer er det gjort nemt at identificere faciliteter, og navne på veje, beboere, adresseangivelser osv. er angivet, samt husrammer, der repræsenterer formen af bygninger set ovenfra. Derfor kan det siges, at sagsøgeren, som har produceret og solgt boligkort i mange år, har valgt og fravalgt de oplysninger, der anses for nødvendige for et boligkort, og har vist dem på en måde, der anses for mere læsevenlig. Følgelig kan de boligkort, der er udgivet efter denne revision, vurderes som værende udtryk for skaberenes tanker eller følelser på en kreativ måde (Japansk ophavsretslov artikel 2, afsnit 1), og det er passende at anerkende dem som værende kortværker (Japansk ophavsretslov artikel 10, afsnit 1, punkt 6).

Tokyo-distriktsdomstolen, Reiwa 4 (2022) 27. maj afgørelse

Domstolen anerkendte Zenrin’s boligkort som ophavsretligt beskyttede værker og fastslog, at handlinger såsom at kopiere og udlevere originalkortene, distribuere originalkortene til franchisetagere og offentliggøre billeddata på en hjemmeside krænkede henholdsvis retten til reproduktion, retten til distribution og retten til offentliggørelse, og pålagde de sagsøgte at ophøre med disse handlinger og betale en del af skaden forårsaget af omkring 970.000 kopier, svarende til cirka 210 millioner yen, nemlig 30 millioner yen.

Relateret artikel: Hvad er risikoen for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder såsom patenter, varemærker og ophavsret, og hvordan kan man imødegå dem?[ja]

I øvrigt er denne sag blevet afsluttet ved forlig i appelsagen.

Reference: Zenrin Co., Ltd. | Om dommen i sagen om krænkelse af ophavsretten til boligkort[ja]

Reference: Zenrin Co., Ltd. | Meddelelse om afslutning af sagen om krænkelse af ophavsretten til boligkort ved forlig[ja]

Konklusion: Vær opmærksom ved brug af værker internt og eksternt

Generelt er kort designet til objektivt at repræsentere fænomener som terræn og landanvendelse ved hjælp af bestemte symboler, hvilket efterlader lidt plads til individuel udtryksfuldhed. Sammenlignet med litterære, musikalske eller billedkunstneriske værker, er beskyttelsen under ophavsretten ofte mere begrænset for kort. Men hvis kortet, som et boligområdekort, viser kreativitet gennem udvælgelsen og præsentationen af information, baseret på korttegnerens personlighed, viden og erfaring, øges sandsynligheden for at kortets ophavsret anerkendes.

At kopiere et boligområdekort til intern brug uden videre kan udgøre en krænkelse af ophavsretten. På samme måde er der domme, der anerkender ophavsretten til avisartikler, hvilket vi forklarer i følgende artikel. Læs venligst denne artikel for yderligere information.

Relateret artikel: Er det OK at genoptrykke avisartikler på intranettet? En forklaring på ophavsretten til avisartikler baseret på retspraksis[ja]

Vejledning i foranstaltninger fra vores kontor

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med omfattende erfaring inden for IT, især internet og jura. I de senere år har ophavsret og andre former for intellektuel ejendomsret tiltrukket sig stor opmærksomhed. Vores firma tilbyder løsninger inden for intellektuel ejendom. Yderligere detaljer er angivet i nedenstående artikel.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: IT- og intellektuel ejendomsret for forskellige virksomheder[ja]