Hvor langt er lighed i varemærker tilladt? Kriterier for lighed og forklaring af tilfælde af varemærkekrænkelse

Hvad skal man gøre, hvis man opdager, at der sælges produkter med et “logo” eller “navn”, der ligner ens eget firmas produkter? Og hvad bør man gøre, hvis man under udviklingen af et nyt produkt opdager et andet firma, der sælger et produkt med et lignende navn? Disse situationer kan udvikle sig til mere end blot konkurrence mellem virksomheder og potentielt blive et alvorligt juridisk problem i form af “krænkelse af varemærkerettigheder” under japansk lov.

I denne artikel vil vi ved hjælp af retspraksis og konkrete eksempler forklare vigtigheden af “lighed” ikke kun ved registrering af varemærkerettigheder, men også når man udøver disse rettigheder i Japan.

Hvad er varemærkerettigheder?

Varemærkerettigheder er rettigheder, der beskytter “identifikationsmærker”, som bruges til at skelne varer og tjenester fra andre virksomheder. Disse identifikationsmærker kan omfatte bogstaver, figurer, symboler, farver, lyde og endda tredimensionelle former. Ved at have varemærkerettigheder har man den juridiske magt til at forhindre andre i at bruge det samme eller lignende varemærker uden tilladelse.

Varemærkerettigheder har følgende karakteristika:

Eksklusivitet og udelukkelsesret

Indehaveren af varemærkerettigheder har retten til eksklusiv brug af det registrerede varemærke. Samtidig har de retten til at udelukke uautoriseret brug af andre, hvilket forhindrer konkurrerende virksomheder i at skabe forvirring på markedet ved at bruge lignende varemærker.

Beskytter brandværdi

Et varemærke symboliserer virksomhedens eller produktets brandimage. Ved at have varemærkerettigheder reduceres risikoen for, at brandværdien bliver skadet af efterligninger eller uautoriseret brug.

For eksempel, når et kendt brands logo eller mærke er beskyttet som et varemærke, bliver det lettere for forbrugerne at skelne mellem ægte og forfalskede produkter.

Betydningen af varemærkerettigheder

Varemærkerettigheder beskytter ikke kun virksomhedens interesser, men giver også forbrugerne materiale til at træffe købsbeslutninger baseret på korrekt information. Forbrugerne kan med tillid vurdere kvalitet og oprindelse, når de ser et varemærke, netop fordi disse rettigheder eksisterer.

Desuden kan varemærkerettigheder ikke kun opnås nationalt, men også internationalt, hvilket beskytter forretningsudviklingen på det globale marked. I de senere år, hvor grænseoverskridende varemærkekrænkelser er blevet et problem, er behovet for passende beskyttelse af varemærkerettigheder blevet mere fremtrædende.

Varemærkerettigheder opstår først efter registrering hos Patentkontoret. Hvis man ønsker at gøre krav på varemærkerettigheder i udlandet, er det nødvendigt at registrere varemærket i det land, hvor man ønsker at gøre krav på krænkelse. Uregistrerede varemærker modtager ikke juridisk beskyttelse, så for virksomheder med en brandstrategi er varemærkeregistrering afgørende.

Relateret artikel: Risici ved krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder som patenter, varemærker og ophavsret, og hvordan man håndterer dem[ja]

Hvad indebærer lighed mellem varemærker?

Lighed mellem varemærker refererer til spørgsmålet om, hvorvidt varemærker er “lignende” hinanden.

Et eksempel på en højesteretsafgørelse, der har givet vejledning om lighed mellem varemærker, er Iceberg-mærkesagen i Japan (Højesteret, Showa 39 (1964) nr. 110, 27. februar Showa 43 (1968), Minshū Vol. 22, No. 2, p. 399).

Domstolen har angivet følgende om vurderingen af lighed mellem varemærker:

Bedømmelsen af, om varemærker er ens, bør foretages på en omfattende måde, der tager hensyn til deres udseende, koncepter, kaldenavn og det indtryk, hukommelse og associationer de skaber hos forbrugerne, og bør baseres på de faktiske omstændigheder i handlen med de pågældende varer.

Med andre ord, vurderingen af, om varemærker er ens, bør ikke baseres på isolerede elementer, men snarere på en omfattende evaluering, der tager hensyn til den specifikke handelsmiljø og forbrugernes perspektiv.

Lad os nu gå videre til at forklare de specifikke faktorer, der tages i betragtning i denne vurdering.

Grundlæggende faktorer for vurdering af lighed mellem varemærker

Vurderingen af lighed mellem varemærker i Japan baseres på, “om mærket kan forårsage forveksling eller misforståelse med hensyn til oprindelsen af varer eller tjenester.” I denne vurdering er de følgende tre elementer nøglepunkter.

Udseendemæssig Lighed

Udseendemæssig lighed henviser til, at formen af et varemærkes udseende ligner hinanden, det vil sige, at de visuelt kan forveksles. Vurderingen af lighed eller forskel i udseende baseres grundlæggende på varemærkets samlede form.

Imidlertid kan der også foretages en vurdering af udseendemæssig lighed ved at isolere og sammenligne de vigtige, essentielle dele af varemærkets form.

De fleste varemærker, der vurderes at have udseendemæssig lighed, er sammensat af figurer, men lejlighedsvis kan også tekstbaserede varemærker vurderes at have udseendemæssig lighed.

Konkret sammenlignes aspekter som, hvor meget varemærkernes udseende ligner hinanden. Dette inkluderer sammenligning af logoets design, skrifttypens form, samt kombinationen af farver.

Lighed i Betegnelse (Lighed i Udtale)

Lighed i betegnelse henviser til forvirring, der opstår på grund af ligheden i udtalen af bogstaver, figurer eller symboler, der udgør et varemærke. Vurderingen af lighed i betegnelse baseres på den samlede udtale af varemærkets komponenter, men kan også baseres på udtalen af en væsentlig del af varemærket.

I de fleste tilfælde vurderes lighed i betegnelse ud fra tekstbaserede varemærker, men der kan også forekomme tilfælde, hvor ligheden i udtalen af figurer i et figurativt varemærke fører til en sådan vurdering.

Når et varemærke udtales, er det graden af lighed i udtalen, der er afgørende.

Konceptuel Lighed Under Japansk Varemærkeret

Konceptuel lighed refererer til forvirringen, der kan opstå fra betydningen eller indholdet af de tegn, figurer eller symboler, der udgør et varemærke. Som en generel regel anses varemærker for konceptuelt lignende, når deres betydningsindhold er identisk.

Det afgørende her er, i hvilken grad de associerede betydninger eller billeder, som et varemærke fremkalder, er fælles. For eksempel kan ‘blå himmel’ og ‘blue sky’, selvom de er på forskellige sprog, repræsentere det samme koncept og derfor anses for at være konceptuelt lignende.

Relateret artikel: 【Reiwa 6 (2024) April Implementation】Vigtige punkter i ændringerne af Japansk Varemærke- og Designlov? Forstå de væsentlige ændringer, du bør kende[ja]

Konkrete punkter for vurdering af lighed

Vurderingen af lighed tager udgangspunkt i forbrugeren, det vil sige køberen af et produkt eller brugeren af en service, for at afgøre, om noget “ligner”. Derfor, ud over de tre ovennævnte elementer, vil følgende faktorer blive taget i betragtning.

Produktkategori

Hvis de produkter eller tjenester, hvor et varemærke anvendes, er identiske eller lignende, bliver ligheden lettere anerkendt. For eksempel, hvis lignende varemærker anvendes inden for samme fødevarekategori, er der en højere risiko for, at forbrugerne bliver forvirrede, hvilket ofte fører til anerkendelse af krænkelse.

Handelens realiteter

De omstændigheder, hvorunder et varemærke anvendes, og realiteterne af handlen tages i betragtning. For eksempel kan strengheden af vurderingskriterierne for lighed variere afhængigt af, om forbrugerne især lægger vægt på produktnavne eller varenavne, når de træffer deres købsbeslutning.

Japanske Patent- og Varemærkestyrelsens vurderingskriterier

I Japan har Patent- og Varemærkestyrelsen fastsat følgende kriterier for vurdering af lighed mellem varemærker, baseret på Varemærkelovens artikel 4, stk. 1, nr. 11.

• Et varemærke kan anses for at være lignende, hvis det er ens i udseende, kaldenavn eller koncept.
• Men hvis et af disse tre elementer er markant forskelligt, eller hvis det vurderes, at der ikke er risiko for forveksling baseret på handelspraksis, kan varemærket anses for ikke at være lignende.

Desuden tager Patent- og Varemærkestyrelsen også hensyn til lighed med uregistrerede varemærker baseret på Varemærkelovens artikel 4, stk. 1, nr. 10.

“Hvis et varemærke er lignende et andet uregistreret varemærke, der er bredt anerkendt blandt forbrugerne, kan det anses for at være lignende, selvom udseendet og kaldenavnet er forskellige, hvis der er en konceptuel forbindelse.”

I praksis bliver et varemærke ofte betragtet som lignende, hvis det er ens i kaldenavn, men hvis der er en markant forskel i udseende og koncept, kan det anses for ikke at være lignende.

Reference: Japanske Patent- og Varemærkestyrelsens ‘Vurderingskriterier for Varemærker'[ja]

Domstolsafgørelser, hvor lighed i varemærker er blevet anerkendt i Japan

Indtil nu har vi forklaret de faktorer, der er afgørende for at bedømme lighed mellem varemærker. Men hvornår bliver lighed faktisk anerkendt? Her vil vi introducere nogle retsafgørelser, hvor lighed mellem varemærker er blevet anerkendt.

Eksempel 1: Tilfælde hvor produktnavne blev anset for at være lignende

I sagen om Keisū Drink (Intellektuel Ejendomsret Appeldomstolen, 14. april 2009 (Heisei 21) (Heisei 20 (Gyo Ke) nr. 10150)), blev det diskuteret, om der var lighed mellem sagsøgerens varemærke “Keisū” og sagsøgtes brug af varemærket “Kōsū” i kaldenavn og koncept. Selvom de to varemærker havde forskellige kanji-tegn, var deres udtale meget lignende, og de blev begge solgt som sundhedsdrikke.

Den Intellektuelle Ejendomsret Appeldomstol konkluderede, at der var en høj sandsynlighed for, at forbrugerne kunne forveksle udtalen og betydningen af varemærkerne ved køb af produktet. Specifikt blev “Keisū” og “Kōsū” begge læst som “kōjū”, og begge varemærker fremkaldte koncepter relateret til “sundhed” og “lang levetid”, hvilket førte til anerkendelse af lighed i kaldenavn og koncept.

Eksempel 2: Tilfælde hvor brandnavne blev anset for at være lignende

I Laurel-sagen (Tokyo Appeldomstol, 4. september 1974 (Showa 49) (Showa 48 (Gyo Ke) nr. 51)), var spørgsmålet, om der kunne opstå forvirring blandt forbrugerne mellem sagsøgerens varemærke “Laurel” og sagsøgtes brug af “Lorrel”. I dette tilfælde var lighed i konceptet særligt omdiskuteret.

Tokyo Appeldomstol påpegede, at både “Laurel” og “Lorrel” fremkaldte associationer til “laurbærtræet”. Domstolen fandt også lighed i udseende og kaldenavn, hvilket resulterede i en anerkendelse af varemærkelighed.

Eksempel 3: Tilfælde hvor produktlogoers figurer blev anset for at være lignende

I sagen om SurLuster bilpoleringsmiddels figurvaremærke (Tokyo Appeldomstol, 7. marts 2000 (Heisei 12) (Heisei 10 (Gyo Ke) nr. 210)), blev det diskuteret, om der var lighed mellem det figurvaremærke, som sagsøgeren havde registreret for bilpoleringsmiddel på emballagen, og det visuelt lignende varemærke, som sagsøgten brugte. I denne sag var det vigtigt, hvordan forbrugerne visuelt valgte produktet.

Domstolen påpegede, at varemærkernes udseende var meget ens, og at de visuelle elementer havde stor indflydelse på forbrugernes valg, hvilket øgede sandsynligheden for forveksling af produktets oprindelse, og derfor blev lighed i udseende anerkendt.

Eksempel 4: Tilfælde hvor ombytning af bogstaver stadig blev anset for at være konceptuelt lignende

I Fugu no Ko-sagen (afgørelse om annullering af Patentkontorets afgørelse, 12. juni 1986 (Showa 61) (Showa 60 (Gyo Ke) nr. 7)), blev det diskuteret, om der var lighed mellem varemærkerne “Fugu no Ko” og “Ko Fugu” i koncept og kaldenavn. I denne sag var produktets anerkendelse som en regional specialitet og det image, der var indlejret i varemærket, omdiskuteret.

Domstolen konkluderede, at selvom de to varemærker havde forskellige bogstavsekvenser og derfor så en smule forskellige ud, havde de en fælles konceptuel forbindelse, da de begge fremkaldte produkter relateret til “fugu” (kuglefisk), og deres kaldenavne lød meget ens. Derfor blev lighed i koncept og kaldenavn anerkendt.

Konkrete eksempler på når varemærker anses for at være lignende under japansk lov

Indtil nu har vi introduceret kriterier og elementer for, hvornår varemærker anses for at være lignende baseret på retspraksis i Japan. Lad os nu se på specifikke tilfælde, hvor der er en høj sandsynlighed for, at varemærker vil blive bedømt som lignende.

I tilfælde af forkortelser

• Eksempel: Tilfælde som “モノリス” og “Mリス”.
• Vurdering: Da kaldenavnet og konceptet ligner hinanden, er der en høj sandsynlighed for, at konceptuel lighed vil blive anerkendt.

Forskellen mellem katakana og det latinske alfabet

• Eksempel: Hvis man har opnået et varemærke for “モノリス” i katakana, og den anden part bruger “Monolith”.
• Vurdering: Lighed i kaldenavn og koncept anerkendes ofte.

Forskellen mellem tekst og logo

• Eksempel: Hvis man har opnået et varemærke for “モノリス” i tekstform, og den anden part bruger et logo med designet “モノリス”.
• Vurdering: Der er en mulighed for, at visuel lighed vil blive etableret.

Kun ét tegn er forskelligt

• Eksempel: Hvis man har opnået et varemærke for “モノリス”, og den anden part bruger “ホノリス” eller “モノリズ”.
• Vurdering: Selvom udtalen ikke er helt den samme, hvis der kun er én lyd forskel, især hvis det er en lyd, der let kan overses, som den sidste lyd eller en lyd i midten af en længere udtale, er der en mulighed for, at lighed i kaldenavn vil blive anerkendt.

Når meningsløse ord er inkluderet

• Eksempel: Hvis man har opnået et varemærke for “モノリス”, og den anden part bruger “モノリスA” eller “モノリス juridiske artikler”.
• Vurdering: Selvom det samlede varemærke er forskelligt, hvis “den forskellige del” ikke har nogen særpræg (karakteristika), vil denne del blive ignoreret, når ligheden vurderes. Tilstedeværelsen af særpræg vurderes i forhold til de varer eller tjenester, som varemærket bruges til (de angivne varer eller tjenester). Derfor vil eksemplerne ovenfor, hvor “juridiske artikler” eller “A” ikke har særpræg, reelt blive en sammenligning mellem varemærkerne “モノリス” og “モノリス”, og lighed vil sandsynligvis blive anerkendt.

Ovenstående er blot eksempler, men da den generelle opfattelse og vurderingen af lighed i varemærkerettigheder kan variere, er det vigtigt at være opmærksom og ikke antage, at “hvis det er så forskelligt, kan der ikke være lighed”, da det kan føre til overtrædelse af varemærkerettigheder.

Relateret artikel: Lær om standarderne og straffene for “varemærkekrænkelse” gennem eksempler (fængsel og bøder)[ja]

Foranstaltninger virksomheder bør tage for at undgå tvister

Når der opstår mistanke om varemærkekrænkelse, eller der er juridiske bekymringer omkring et varemærke, er det afgørende, at virksomheden hurtigt tager følgende skridt:

1. Konsultation med eksperter: Søg rådgivning hos en advokat med ekspertise i intellektuel ejendomsret.
2. Indsamling af beviser: Dokumentér brugen af det varemærke, der mistænkes for krænkelse.
3. Tidlig registrering og overvågning: Foretag varemærkeregistrering tidligt og overvåg kontinuerligt markedet for at opdage problemer så tidligt som muligt.

Desuden, hvis der er mistanke om lighed med konkurrerende virksomheders varemærker, er det vigtigt at påbegynde forhandlinger tidligt for at undgå langvarige retssager.

Konklusion: Konsulter en advokat vedrørende krænkelse af varemærkerettigheder

Kriterierne for at afgøre varemærkelighed baserer sig primært på tre elementer: udseende, kaldenavn og koncept, og afhænger af produktets handelsrealitet og det indtryk, som forbrugerne får. Det er vigtigt for virksomheder at overveje retspraksis og standarderne fra det japanske patentkontor (Japan Patent Office) for at handle passende. Brug denne artikel som en reference til at overveje registrering af varemærker og strategier for at håndtere risikoen for krænkelse af varemærkerettigheder.

Varemærkerettigheder kan være en stærk ressource for en virksomhed, men kan også udgøre en stor risiko, hvis de krænkes. Hvis din virksomhed krænker andres rettigheder, eller hvis der er en risiko for, at andre krænker dine rettigheder, bør du konsultere en erfaren advokat så hurtigt som muligt.

Introduktion til vores firmas tiltag

Monolith Advokatfirma kombinerer dybdegående ekspertise inden for IT og jura, især med hensyn til internettet og lovgivningen. I de senere år har intellektuelle ejendomsrettigheder som designrettigheder og varemærker tiltrukket sig stor opmærksomhed. Vores firma tilbyder løsninger relateret til intellektuel ejendom, og vi har uddybet disse i artiklerne nedenfor.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: IT- og intellektuel ejendomsret for forskellige virksomheder[ja]