Respons til internetmobning og lignende: Retssager om rygteskade, hvor mindreårige er ofre

På internettet er der mange tilfælde, hvor mindreårige bliver ofre for bagvaskelse, herunder tilfælde hvor ‘mobning’ i den virkelige verden spreder sig til internettet. I sådanne tilfælde er det muligt at anlægge en sag med den mindreårige som sagsøger.

Her vil vi overveje, hvordan sager behandles i retten, når sagsøgeren i en internettets bagvaskelsessag er mindreårig.

For øvrigt, i tilfælde der ligner denne, men hvor det ikke er offeret, men gerningsmanden, der er mindreårig, har vi forklaret detaljeret i den følgende artikel.

https://monolith.law/reputation/minors-responsibility-law[ja]

Tilfælde af en junior high school-elev, der har fået offentliggjort en artikel, der krænker deres æresrettigheder

Sagsoversigt

Dette er et eksempel, som vi introducerede i den ovennævnte referenceartikel. En kvindelig junior high school-elev, der går på en anden skole end den anklagede, men deltager i den samme efteruddannelsesklasse, har søgt erstatning for skader forårsaget af ulovlige handlinger, efter at hendes ære blev krænket af en artikel, som den anklagede havde indsendt på et anonymt opslagstavle.

Sagens forløb set fra offerets side

Den anklagede gik på en anden junior high school end sagsøgeren og havde aldrig talt direkte med hende, men de deltog i den samme engelskundervisningsklasse. På et tidspunkt blev det foreslået blandt eleverne, der primært gik på den skole, hvor sagsøgeren gik, at de alle skulle kommentere og indsende på sagsøgerens blog. Med det formål at chikanere hende, indsendte den anklagede en artikel, der angav navnet på den junior high school, som sagsøgeren gik på, og hendes skoleår, og udtrykkeligt angav hendes navn, og hævdede, at sagsøgeren var en person med en svag seksuel moral, der ville have sex med hvem som helst.

Retten fastslog, at det var klart, at denne indsendelse ville nedbringe sagsøgerens sociale vurdering, da den anklagede havde indsendt på et internetopslagstavle, hvor et ubestemt og stort antal mennesker kunne se, at sagsøgeren var en person med en svag seksuel moral, der ville have sex med hvem som helst, efter at have specificeret hendes navn og navnet på hendes junior high school. Retten anerkendte derfor, at der var sket en krænkelse af æresrettighederne.

Domstolens afgørelse og aldersproblemet

Med hensyn til parternes alder bemærkede retten, at “det er svært at forstå præcist, hvad situationen og følelserne var på det tidspunkt, da både sagsøgeren og den anklagede var junior high school-elever på det tidspunkt”, men den nævnte ikke specifikt nogen stigning eller fald på grund af alder. Retten beordrede den anklagede til at betale en samlet erstatning på 770.000 yen, herunder 500.000 yen i kompensation for lidelse, 200.000 yen i undersøgelsesomkostninger og 70.000 yen i advokatgebyrer. (Tokyo District Court afgørelse den 20. december 2012 (2012)).

Tilfælde af krænkelse af privatlivets fred for en grundskoleelev, der har fået offentliggjort en artikel

Sagsresumé

På 2chan’s tråd “Rape Incident involving a Female Student and a Teacher at Inagi City a Elementary School (Japanese: レイプ稲城市立ａ小学校教諭少女強姦事件)”, begyndte der at dukke op indlæg om elever fra denne skole. I disse indlæg blev navnet på en elev, der gik på a Elementary School og var vicekaptajn for en fodboldklub uden for skolen, nævnt. Ved at bruge udtryk, der lignede navne på tog, blev navnet og lejlighedsnummeret på den lejlighed, hvor han boede, afsløret, hvilket krænkede hans ret til privatliv. Derudover blev hans æresrettigheder krænket gennem indlæg som “Sammen med mor! Mor-kompleks X”, “Reserve, men stadig kaptajn”, “X er dårlig”. En femteklasse elev anmodede om afsløring af afsenderens information fra internetudbyderen.

https://monolith.law/reputation/2ch-harmful-rumor-comment[ja]

Sagsforløbet set fra offerets side

Retten udtalte, “Det er rimeligt at anse interessen i ikke at få offentliggjort identificerende oplysninger som navn og adresse som en personlig interesse, der fortjener beskyttelse under tortloven”. Retten fandt, at det for internetbrugere, der læser disse artikler, ville være fuldt ud muligt at identificere den pågældende elevs skole og bopæl, og at der ikke var nogen legitim grund til at offentliggøre disse oplysninger på det pågældende forum. Retten anerkendte derfor, at der var sket en krænkelse af privatlivets fred.

Internetudbyderen, der var sagsøgt, hævdede, at “ud fra artiklens samlede præsentation og udtryk, ville den almindelige læser kun få det indtryk, at artiklerne er skrevet af en umoden person (en grundskoleelev), der uden grund beskriver en klassekammerat negativt, og at det ikke kan siges, at der er en ulovlighed, der udgør en tort”. Retten fandt dog, at artiklerne klart krænkede sagsøgerens personlige interesser i forhold til hans privatliv, og da sagsøgeren havde til hensigt at udøve sin ret til erstatning for skade baseret på tort over for afsenderen, beordrede retten internetudbyderen til at afsløre afsenderens information. (Tokyo District Court, 18. december 2015 (2015 i den vestlige kalender)).

Retten anerkendte, at indlæggene ikke blot var negative beskrivelser fra en umoden grundskoleelev, men udgjorde en tort.

På den anden side, for eksempel, blev udtrykket “Sammen med mor! Mor-kompleks X” anset for kun at være en hån mod sagsøgeren uden at give nogen konkret begrundelse, selvom det indeholder et udtryk (“mor-kompleks”), der giver en negativ opfattelse. Retten fandt ikke, at det kunne siges at give det indtryk, at sagsøgeren har en overdreven kærlighed til sin mor og mangler evnen til at træffe selvstændige beslutninger, som sagsøgeren hævdede. Retten anerkendte derfor ikke nogen nedgang i den sociale vurdering og anerkendte ikke æreskrænkelse.

Tilfældet med en midtbanespiller, der blev udsat for mobning og fik sit navn offentliggjort

Oversigt over sagen

Der har været en sag, hvor en offer for en mobningssag, der blev bredt rapporteret, fik sit rigtige navn offentliggjort på en tråd kaldet “Mobningssagen på Kawaguchi Municipal Middle School A, Team B” på 2chan, og blev beskrevet som at have været udsat for mobning, hvilket krænkede deres ret til privatliv. Offeret anmodede om offentliggørelse af afsenderens information fra den gennemgående udbyder.

Forløbet af retssagen set fra offerets perspektiv

Sagsøgeren blev ude af stand til at gå i skole, efter at have oplevet mobning, såsom at blive udelukket fra sociale medier af andre medlemmer, efter at have indskrevet sig på Kawaguchi Municipal Middle School A og tilmeldt sig Team B, og efter at have modtaget fysisk straf fra rådgiveren.

Omkring en måned efter at aviserne begyndte at rapportere om mobning, fysisk straf og skolefrafald, blev en tråd om sagen oprettet på 2chan. Efter at teksten fra avisartiklerne blev citeret, blev mange anonyme og pseudonyme artikler, der formodes at være skrevet af involverede parter, offentliggjort. Blandt disse var der artikler, der indeholdt udsagn som “Du taler ikke overhovedet om, at kampen startede med Mr. XX, gør du? Kan du virkelig være forælder og lyve så åbenlyst?” “Mr. XX” i artiklen kunne let identificeres som sagsøgeren af hans klassekammerater og andre.

Sagsøgeren hævdede, at det ikke var blevet rapporteret, at offeret for mobning var sagsøgeren, og at det var et emne, der stadig ikke var kendt af offentligheden, og derfor skulle beskyttes som privatliv. Det er sandt, at information om at være et mobningsoffer kan betragtes som følsom personlig information, selvom det ikke er på niveau med sygdomsinformation.

Retten udtalte, at det faktum, at man har været udsat for mobning, er en personlig sag, som man ikke vil have kendt af andre, da det let kan føre til fordomme og bagvaskelse, hvis det spredes ubegrænset. Dette bør betragtes som et faktum, der hører til privatlivet og er underlagt juridisk beskyttelse. Handlingen af den person, der offentliggjorde dette faktum gennem indlæggene i denne sag, kan hverken formelt eller reelt siges at være inden for grænserne for sagsøgerens samtykke, tolerance eller overlegenhed af andre juridiske interesser. Derfor har det klart krænket sagsøgerens privatliv. Retten beordrede den gennemgående udbyder til at offentliggøre afsenderens information. (Tokyo District Court, 10. december 2018 (2018)).

Mobningssager har ofte den konsekvens, at både gerningsmænd og ofre bliver “identificeret” af “bestemte grupper” og bliver mål for bagvaskelse. Men det er muligt at håndtere dette som en krænkelse af retten til privatliv.

https://monolith.law/reputation/personal-information-and-privacy-violation[ja]

Tilfældet med en 2-årig, hvis portrætrettigheder blev krænket gennem en Twitter-post

En falsk artikel blev postet på Twitter, der sagde “Selvom jeg var imod det, og mit barnebarn græd og ville gå hjem, tog min svigerdatter ham med til en demonstration mod den japanske sikkerhedslovgivning, og han døde af hedeslag”. Artiklen blev ledsaget af et billede af sagsøgeren, der var tilgængeligt på nettet. Dette førte til en anmodning om offentliggørelse af afsenderens information, indgivet på vegne af et 2-årigt barn, der var sagsøgeren i sagen.

Sagsforløbet set fra offerets side

Den sagsøgte hævdede, at da billedet allerede var offentligt tilgængeligt på nettet, var det ikke en krænkelse af sagsøgerens portrætrettigheder at offentliggøre det sammen med artiklen. Retten fastslog imidlertid, at brugen af et portræt, der udtrykker en persons værdi og er tæt forbundet med personen, bør overlades til den afbildede persons vilje. Bare fordi billedet var offentligt tilgængeligt på en webtjeneste, betyder det ikke, at man kan offentliggøre det uden begrænsninger, eller at sagsøgeren, der er den afbildede person, har givet generel eller implicit tilladelse til offentliggørelsen af billedet. Retten anerkendte derfor en krænkelse af portrætrettighederne og beordrede internetudbyderen til at offentliggøre afsenderens information (Niigata District Court, 30. september 2016 (2016)).

I dommen hævdede den sagsøgte, at artiklen ikke nedsatte sagsøgerens sociale status, og derfor var det ikke en krænkelse af sagsøgerens portrætrettigheder at offentliggøre billedet sammen med artiklen. Men retten fastslog, at portrætrettigheder er retten til ikke at få sit udseende eller holdning fotograferet eller offentliggjort uden grund, og at en nedsættelse af social status ikke er direkte relateret til, om portrætrettighederne er blevet krænket. Dommen nævner ikke specifikt, at sagsøgeren var 2 år gammel.

For øvrigt afslørede barnets far og den ansvarlige advokat på en pressekonference i Niigata den 23. februar 2017 (2017), at de havde identificeret manden, der havde postet artiklen, og at de havde indgået et forlig. Ifølge dem skrev den 50-årige mand, der havde postet det falske billede, en undskyldning til faren og betalte erstatning og undersøgelsesomkostninger, selvom beløbet ikke blev offentliggjort.

Opsummering

Når offeret for en krænkelse af rettigheder er mindreårig, er det muligt at indlede en retssag med den mindreårige som sagsøger.

På et praktisk niveau indebærer dette, at i sådanne tilfælde vil en fuldmagt til retssagen kræve underskrifter og segl fra både den mindreårige, der er offer for krænkelsen af rettigheder, og deres forældre, der fungerer som lovlige repræsentanter.

Når et mindreårigt barn bliver offer, er det nødvendigt for værgerne at reagere hurtigt. Konsulter en erfaren advokat og gendan barnets rettigheder.